sommer i danmark

Åhhh Danmark, sikken en skøn sommer med massere af varme fra familie, venner og ikke mindst solen. Den danske sommer er svær at slå.

Lasse havde bagt en meget fin Velkommen hjem kage.

Der var gensynsglæde ved besøg hos de 3 hold bedsteforældre, vi savner dem, og de savner jo både deres barn og børnebørn. Vi havde en hyggelig middag hvor vi fejrede kusine Sarah, som var blevet student ugen inden vi kom til Danmark.

Herefter stod der for børnenes vedkommende på tur til Lanlandia og for vores vedkommende Roskilde Festival på programmet. Og hold helt op, hvor var det fedt at være der igen! Både Tavs og jeg har begge savnet at kommer derud og være lidt vilde og give den gas både sammen og med vores venner, herovre er vi meget kontrollerede og ordentlige, så det er rart at slippe tøjlerne for en stund.

Top 4 koncerter (jeg kan ikke koge den ned til 3.) var for mit vedkommende: Minds of 99, Slaves, Kokoko og Benal.

Vi sov i år I campingvogn da vi efterhånden har erkendt at det er for hårdt for os at bo I telt og ikke få sovet ordenligt i 4 dage. Det holder vi ikke til mere, vi bliver jo ældre.

Frokost på sagafjord med mine forældre

Tur til Blåblærgården

Det er virkelig et sted vi savner, roen og skoven og bålet og samværet. Så dejligt at have en lille arbejdsweekend med Mette, Lasse og mine forældre. De har nået en masse imens vi har været I USA, og det så rigtig fint ud med ny ladegavl og træterrasse, Vi er taknemmelige for alt det de når og glæder os til at kunne være en del af det igen.

Den nye vovehalse disciplin er mavespring fra loftet ned i madrasser. Her er Lasse flyvende.

Efter arbejdsholdet tog hjem til Danmark og USA, kom Thea og børnene op til os på gården

Århus

Augusts fødselsdag holdt vi I århus og spiste på dette fine street food market. Det er altså en dejlig by.
Turen fortsatte til Århus hvor Thea er flyttet til med børnene, det var sjovt at se deres nye liv der og dele erfaringer med at rykke rødderne op og starte på ny et andet sted. Det er et dejligt sted de har fået og byen er skøn, særligt I sommersolen.
Lasse havde i år I fødselsdagsgave fået alle de pandekager han kunne spise og en tur I Leos legeland med sine fætre og kusine.

 

Børnene har nydt friheden til at være mere selvkørende I Danmark, der er meget forskel på hvad man selv må i deres aldre I Danmark ifht USA. Amalie var til Grøn Koncert og tog selv bussen til Århus, ting som her I staterne ville være helt utænkelig for en 16 årig. Drengene cyklede selv omkring i Roskilde og Hvalsø, Mikkel og Anker gik omkring I Århus og Roskilde alene. De nød det, og glæder sig til at komme hjem til de mere frie rammer igen på et tidspunkt, indtil da nyder de at deres mor og far kører dem rundt til alting.

Sommerland sjælland på bryllupsdags tur med mormor og morfar

Københavner tur med Sara

Efter en god middag var Sara og jeg til koncert med Danmarks Radios big band på islands brygge. De var godt nok dygtige

 

Som en masse andre Roskildedensere nød vi godt af himmelsøens kølende vand i sommervarmen

 

På vej mod sommerferie

Tur til Philly med fodbold

Amalie og Mikkel havde stævne I nærheden af Philadelphia, så vi var alle på weekendtur  for at heppe. Vi kunne dog ikke bo på det samme hotel da holdene spillede I forskellige ender af byen og holdene med deres forældre boede ikke på de samme hoteller. En stor del af turen er også at bonde med de andre fodbold forældre, fælles middag og udflugt til en festival for gamle træskibe i havnen. Det var hyggeligt og begge børn havde et godt stævne og er glade for holdene.

Efter sådan et stævne får vi altid en masse henvendelser fra colleges som scouter til deres college hold, så det er også en del af stævnet for især Amalies hold som om nogle år skal afsted på college, og som kan være heldige at få noget af uddannelsen betalt via et scholarship.

En løbetur eller to blev det også til, her på trappen hvor Rocky løb, der var naturligvis et par stykker der stod og skyggeboksede ved trappen.

Keramik kursus

I foråret gik jeg til keramik (1 gang om ugen i 8 uger), og har lært at dreje en masse forskellige ting I ler. Af en eller anden grund har jeg altid haft lyst til at prøve hvordan det var at hive skåle, kopper og kander ud af en lerklump og med dejlig fedtede fingre forme dem. Jeg havde desværre ikke nogle cowboy smækbukser ellers havde jeg nok lignet Demi Moore fra hendes rolle I Ghost en del…

Det var fantastisk at have tid og mulighed for at lære et nyt håndværk og skabe nogle helt konkrete ting som vi kan bruge herhjemme. Her er min drejebænk på studiet hvor jeg fik undervisning.

Et lille udpluk af de færdige resultater.

Koncert med U2

Med Tavs´s forretnings forbindelser var vi I år inviteret til koncert med U2. Først på hotel med fantastiske kokke og bartendere der mixer mad og drinks efter dit ønske samt sniksnak med Tavs kollegaer

Så lå der lige en sød lille vaskebjørnsunge roadkill på løbeturen.

Rikke på besøg I en uge. Det er så rart at have god tid sammen til at opleve og snakke og dele vores amerikaner liv og hverdag. Vi deler glæden for sport og vi nåede at få sved på panden en del gange. Til koncert I central park med Gregory Porter I støvregn fik vi også oplevet.

En anden koncert vi også var med til var den årlige sommer koncert med Mikkels skole kor. Det lød skide godt, de forstår altså at synge igennem de unge mennesker.

Drengene fik fine diplomer ved afslutningen på deres ESL (English second language) klasse. Nu taler og skriver de flydende engelsk. Det har virkelig været et godt forløb.

Der var flere mindeværdig optrædener den aften da mange af børnene elsker at optræde (ikke nogle af vores to vil jeg indskyde), Jeg vil aldrig kunne høre Miley Cyrus´s “Party in the USA” uden at smile ved tanken om den kinesiske piges som sang højt og helhjertet med på sangen (kareoke version).

 

Alf kom forbi New York for at rescerche til hans kommende tur som rejseleder på et krydstogt som ender I the Big Apple. Vi spiste på en dejlig restaurant på The Met efter at Rikke og jeg havde set en fantastisk udstilling om “heavenly bodies”, som altid virkelig flot sat op og nogle meget kunstnerirske og smukke stykker tøj. Kort tid efter så Amalie og jeg filmen “Ocean 8” som er optaget på museet og bygget op omkring et tyveri under The Met Gala som er den årlige fest der åbner tøjdesign udstillingen. Det er altid sjovt at se de steder man har været I filmen, det giver et ekstra lag.

Udstilling på The Met

 

Augusts klasse siger farvel til deres lærer Mr. Paradise da de altid skifter lærer når de efter sommerferien rykker en klasse op.

Fejring af sommerferie på vores yndlings restaurant I N.J.

Amalie har 1 uges pre-camp der skal overstås inden vi rejser til DK så vi kan nå Roskilde Festivallen. I starten af august har hun så den endelige try-out og udtagelse til High School holdet.

Endnu en fejring af snarlig hjemrejse til Danmark med kæmpe milkshakes på Eco tap and grill.

 

 

forår

Foråret er kommet til Westfield og med sig bragt de smukkeste blomstrende frugttræer.

Vi har haft flere dejlige besøg fra Danmark. Flere spørger til om det ikke er hårdt at have så mange gæster, og svaret er “Nej det er det ikke”. Det er rigtig dejligt at have venner og familie på besøg og dele vores liv herovre med dem. Igen er det jo det vi savner mest under vores ophold herovre, så at kunne få det i små dryp er perfekt. Når det så er sagt, så styrer vi kalenderen med hård hånd så der ikke er mere end et hold gæster om måneden. Hvis der er familier med store børn på besøg er vi nødt til at bede dem om kun at være hos os i weekenden, da det ellers er for hårdt for vores børn at passe deres hverdag og sengetider samt skole, lektier og fodbold. Det er alle søde til at forstå det, og så har vi gode anbefalinger til hoteller i New york hvor der er familie værelser mm (Sohotel er et godt sted).

Hyggeligt med besøg af først Sara, Kasper, Elliot, William og Olivia.

Her spilles på gulv klaveret som findes i kælderen i Maceys. Dem som har set filmen “Big” med Tom Hanks kan nok kende det.

Familien Tornberg (Mini, A.T, Anton, Frida og Viggo) gjorde os besøg. Det var dejligt at se dem, der er sket så meget siden sidst vi sås, deres hus er brændt ned. Det er svært at være langt væk i sådan en situation, der vil man gerne vil være i nærheden og hjælpe på bedste vis, men det er en af afsavnene ved at bo langt fra Danmark. Så det var virkelig dejligt at få snakket en hel masse.

Vi blev under deres besøg inviteret til fest hos genboen og havde en sjov aften alle 4. Det der altid er anderledes ved de amerikanske fester eller middage, det er at de slutter meget tidligt og pludseligt. Bedst som festen er ved at bygge op efter vores vanlige standarter, så begynder folk at gå hjem, som regel ved 22-24 tiden. Vi bliver ofte hængende (hvis værterne er med på den) da det føles helt forkert ifht vores DNA at gå hjem i seng på det tidspunkt. Jeg ved ikke hvorfor amerikanerne (dem vi kender i hvert tilfælde) er så kontrollerede og fornuftige, måske pga deres lange arbejdsdage og begrænsede mængde ferie og den megen sports aktivitet for børnene i weekenden. Det er generelt som om det sociale liv er et andet end vi er vant til. Men de er rigtig søde mennesker og meget åbne, og vi har efterhånden en del mennesker som vi omgås privat.

Her er jeg til Bday lunch (jaah, jeg prøver jo at falde ind i amerikaner jagonen) med min veninde Sandy fra vejen som jeg både dyrker yoga sammen med og hænger ud med på sidelinien som soccer mom, da hendes søn og Mikkel spiller på samme hold, hun er flink og så vi har meget til fælles kan i nok høre.    Alle de andre kvinder er også fra vejen, ja det er jo nemt at mødes til frokost på en hverdag når alle er hjemmegående.  Tavs spiller i øvrigt poker en gang om fredag om måneden med deres mænd, der er nogle pokerhajer imellem, men de hygger sig og får en enkelt øl eller flere.

Som i Danmark er der gang i afslutningskoncerter mm i skoleregi når sommerferien nærmer sig. Særligt August har været i rampelyset.

August spillede koncert på sin cello sammen med de andre strygere. Han har nu spillet et år og det er meget imponerende hvor meget han og de andre har lært. Han har besluttet fortsat at spille cello til næste skoleår.

På August skole er der tradition for at 4. klasserne laver et voksmuseum. De vælger hver en person som har gjort en forskel i verden via opfindelser, politik, religion, sport, musik eller andet. August havde valgt Orville Wright den gode cykelsmed som sammen med sin bror opfandt flyet tilbage i 1903. August har research i både bøger, artikler og på nettet og lavet et oplæg (power point) for klassen og til slut skrevet en lille 2 minutters tale hvori han fortæller om Orvilles bedrifter. På selv voks museums dagen var vi forældre inviteret til at komme og gå rundt imellem de forskellige “figurer” og ved et tryk for knappen på brystet gik de i gang med deres tale. August syntes det var sjovt og klarede det rigtig fint, han fortæller at han ikke tænker over at han snakker engelsk og at han når han er i skole tænker på engelsk. Han nåede ca. at give sin tale 40 gang i løbet af den 1 ½ time voksmuseet varede.  Han havde bygget en fin model af flyet som ses på stolen foran August.

Mikkel, Mie og Viggo besøgte os på deres 3 uger rundtur i usa og mexico. Vi havde ikke mødt fætter Viggo før, og der var fuld underholdning og opmærksomhed til ham fra vores børn. Han er godt nok sød og glad den lille fyr.

Mie og jeg havde en dejlig svigerinde dag hvor vi både nåede hot yoga, løb, frokost og mani/pedicure. Ren selvforkælelse

Mikkel, August og jeg var en smuttur til konfirmation i Hvalsø hvor Mikkels gode ven Anker blev konfirmeret. Det var skønt for os alle 3 at være hjemme og hænge ud med både familie og venner og samtidig få en fornemmelse af den danske sommer. Den er altså svær at slå at løbe en tur med en god veninde i sådan en bøgeskov der lige er sprunget ud.

Tavs´ drengedrøm er gået i opfyldelse og han har købt sig en motorcykel (Triumph Bonneville i matsort) og er super glad for den. Bare rolig han kører med hjelm, dog er den taget af til ære for fotografen.

Med forår går fodbold sæsonen også i gang. Her er August fristet af isbilen. Vi har i den forgangne weekend været til fodbold stævne i Philadelphia, der spillede både Amalie og Mikkel. Det er en rigtig hyggelig by som vi har  besøgt før men nød at gense.

Den fine buket vi fik med bud fra mine forældre til vores 16 (! wow tiden flyver) års bryllupsdag. Skønt

Ferie I Belize

I spring break (som svarer til påske ferien) var vi en uge i Belize og bleve rigtig dejlig gennemvarme og fik oplevet en masse.

Landet som indtil 1981 hed Britisk Honduras ligger i mellemamerika (øst for guetemala og syd for mexico) Det er et lille land med 340.000 indbyggere der har engelsk som officielle sprog (mange taler til daglig spansk, maya, kekchi eller garifuna). Størrelsesmæssigt er det halvt så stort som dk. Der er varmt og fugtigt stort set hele året. Det var ca. 30 grader og med en luftfugtighed i 90´erne. (Det er åbenbart et klima som fodvorter afskyr for Augusts mistede mirakuløst alle sine små vorter da vi var afsted).

Vi lejede en bil så vi kunne komme omkring. Startede med at køre et par timer sydpå til en lille meget lokal by (Hopkins)  uden særlig mange turister, og det er sjovt at følge med i måden befolkningen i Beliz lever deres rolige liv ved vandet. Garifuna hedder folkeslaget i byen, de stammer fra et slaveskib som forliste ud for kysten i 1800 tallet og er derfor helt mørke i huden. Meget afrikansk er det hele. Vi har smagt på deres køkken og jeg er vild den megen grillede fisk og fik forleden dag konkylie som var fantastisk spise. Børnene smager lidt med og spiser sig mætte i burgere som de jo kender så godt. Det er vandmelon og ananas sæson ❤️ mums den mæsker vi os i. Belize er et fattigt land men befolkningen er smilende og glade og venlige, de hænger meget ud og går rundt i siden af vejen når de skal fra A til B, meget ulig amerikanerne.

Belize street art

En af vores små yndlings restaurant. De havde en god barberque. 

Vi tog imens vi boede ved vandet på 3 fantastiske ture da strandene imens vi var der var fyldt med tang (de første 4-5 meter er pakket og stranden dækket, det sker åbenbart af og til i Marts). Så vi tog på oplevelses ture i stedet for at bade der.

Snorkletur i vores egen båd med kaptain og snokel guide som vi alle var vilde med, her er mange flotte koraler, farverige fisk og vi så 2 store rokker “svæve” afsted. Ud for Beliz kyst ligger verdens anden største koralrev.

Vi spiste frokost på en lille Palme ø🌞

En aften tog vi med en båd en tur igennem denne vej i mangroven og ind i en lagune hvor saltvand og ferskvand blandes. Har oplevede vi for første gang i vores liv en utrolig oplevelse da der var alger i vandet som lyste op ved bevæglese. Det var helt magisk at se hvordan fiskene lyste op når de bevægede sig i vandet eller hvis man stak en pind i vandet blev den til et lysssvær. Da vi alle 5 hoppede i det ca. 28 grader varme vand, lyste vi op og kunne lave lys engle i vandet. Vi har kun os fem og 3 hjælpere på båden i lagunen som vi havde for os selv. Der var bælg ravende mørkt og over os kunne vi se en impornerende stjernehimmel, kun i Sinai ørkenen har vi oplevet en himmel så stjerneklar, uden nogen forstyrrelser fra byens lys.

Her er solnedgangen da vi sejlede afsted.

Her er vejen vi sejlede igennem mangroven. Det var ikke muligt at fange lyset på kameraet så det gemmer indeni som et minde.

Vi  var på besøg i en grotte med drypsten og som det eneste sted i verden er der her i Beliz en underjordisk flod som løber i grotten. Grottens gangsystemer var stort (24 km lang). For Maya indianerne var grotterne hellige og blev kaldt deres underverden, der blev foretaget menneske ofringer og andre “spændende” ritualer derinde. Vi så dog hverken skeletter eller malerier på væggene, da den del af grotten vi var i bliver helt oversvømmet i regntiden (juni til december). Vi havde vores egen guide (fra Beliz indland tour) og flød afsted på den lette strøm i floden på hver vores oppustede bilslange. Vores Pandelamper var det eneste lys og når vi engang imellem slukkede dem blev der kulsort, fornemmelsen af at flyde stille afsted i mørke og stilhed hele familien var skøn. Vores eneste selskab var flagermusene i loftet. Her er lidt billeder fra indgangen til hulen som ligger midt i junglen 300 m under et bjerg. Det var lige lidt spændende da vi på vores vandring til grotten stødte på en fugleedderkop som boede i udkanten af stien. Vi så også huller som der bor myreslugere i, de gemte sig dog.

Efter 4 dage ved vandet kørte vi 2 timer sydpå og ind i junglen. Her havde vi via vores venner  John og kirstines fået kontakt til et af deres venner der for 7 år siden har trukket stikket fra den pulsernde liv i overhalingsbanen i London, og har bygget er hus midt i junglen ved siden af nogle Maya ruiner. Huset er lavet af gamle bildæk, tindåser og flasker, rimelig bæredygtigt må man sige.

Udsigten fra køkkenvinduet.

Tavs og jeg sov i dette fine sovehus.

At bade under palmerne var skønt og det var kun dejligt at vandet var køligt for der var ret varmt døgnet rundt. 

Familien klarer sig med regnvand som samles fra tagene og lidt el fra solenergi. De er stort selvforsynende med frugt og grønt. Deres 5 vagthunde bliver jævnligt reduceret i antal, da de i ly af mørket blev snuppet af en af jaguarerne i området. Søde mennesker og sjovt at opleve en helt anden måde at leve sit liv på. Deres yngste barn (9 år) gik på den lokale skole med Maya indianer børn og de 2 ældste (14 og 16 år) boede i Honduras (10 timer væk) hvor de gik i skole, og de kom hjem hver 3. måned, hvor de både nød det og kedede sig lidt i det meget stille liv i junglen.

Disse Maya ruiner var nabo til huset. 

Vi kørte til floden i deres Pick up truck med hunde og børn , og badede alt imens de lokale kvinder vaskede tøj ved siden af, vi duftede godt da vi kom op. Hundene hoppede omkring og gøede af grise der gik og snaskede.

Pludselig åbnede himmelen sig og der kom et ordentlig tropisk skybrud med lyn og heavy rain, ungerne sad bagpå Pick uppen da vi skyndte os hjem og blev vasket en ekstra gang, en af hundene blev så bange at den hoppede ind igennem den åbne rude til os på forsædet. Gang i den. Vejene var kæmpe hulle, hvor man kørte ned i et hul og op igen. Der var små hytter, det var fattigt og primitivt.

Vi besøgte en chokolade farm i den lille nabo landsby og så hvordan familien som ejede den lille farm (et forældre par med 15! Børn) dyrkede, ristede og lavede chokoladen.

Far til 15. Den Flinke cacaobonde viste os rundt og fortalte belevent om hans plantage.

Vi smagte deres varme cacao som i Maya’ernes tid var forebeholdt kongen(og man brugte cacao bønner som penge) og den lille søde runde Maya dame sagde smilende “jeg er kun glad hvis jeg får en kop cacao hver dag”.

 

Sidste stop på turen var på vejen nordpå til Beliz lufthavn. Vi overnattede på et lille pensionat ejet af 2 naturfotografer (The Fosters). Et aldrende ægtepar der i 25 havde rejst rundt i verden og filmet naturen for BBC og National geografic, de havde mange gode historier, bla fortalte manden hvordan han med egen krop havde trænet vampyrflagermus op til at kunne spise menneskeblod, så de kunne bruges i en film. For mange år siden har det vundet priser for en film om anakondaen, der boede de i Amazonas i ½ års tid).

De havde i baghaven krokodiller, jaguarer og nogle store flotte bure (de var indrettet som en jungle) til at filme dyrene i.

Her er skilpadden Mad Max som er kold i røven og snupper lunserne med kød som Hr. Foster kaster til krokodillerne. Den er indtil videre sluppet godt fra det.

Her er terassen foran vores hyggelig værelse.

Til morgenmad fik vi friskbagt bananbrød og friskplukket ananas.

Som nabo var Beliz zoo som de havde været med til at starte op for 20 år siden. Vi fik en guidet nat Tour, og fik prøvet at klappe en Tapir (Beliz national dyr) og fodre en Puma. Det var sjovt at se dyrene om natten og opleve nat dyrene meget aktive, de er jo normalt noget sløve når vi ser dem i dagslys i zoo.

Sikken meget vi nåede på en uge kan jeg se når jeg sådan sætter det op med billeder og tekst.

Her er lidt souveniers fra turen.

 

Våben og valget

Nu har der lige været skoleskyderi i Florida, så uhørt og væmmeligt at det sker igen og igen. Det er det 8. skoleskyderi i år. Det er meget mærkeligt for mig at bo i et land hvor jeg tænker at der er en – om end lille men dig stadig reel – sandsynlighed for at der en dag går en person ind på en af mine børns ( 3 forskellige) skoler og skyder omkring sig.

Derudover har der i det sidste års tid også været masseskyderirer både i Las Vegas og i en kirke i Texas.

Der er større og større sikkerhed for at komme ind på skolerne som forældre (hvis du har et ærinde) og der er møder omkring sikkerhed for børn og forældre. Forleden dag var der lock Down (det hedder det når skolen lukkes ned pga en udefrakommende indtrængende person eller dyr) og Mikkel som sad og spiste frokost i kantinen med sine kammerater, blev beordret ind i køkkenet hvor de stor helt stille med slukket lys i 1 time. Det viste sig at der var en der havde lavet telefonfis, men det var ubehageligt og alle blev utrygge.

Det fylder meget i medierne og der er mere og mere pres på politikerne for at ændre våbenlovgivningen. Trump og NRA svarer lige nu igen med at de vil bemande lærerne med våben til selvforsvar, samt en lille stramning af loven om automatvåben ( man skal være 21 år for at købe dem) samt om stramning af salg af våben til bl.a. psykisk syge. Der er pt store problemer med den database som registrere psykisk syge, så våbenforhsndlerne kan reelt ikke få oplysningerne.

High School eleverne (og mange andre organisationer samt forældre) i hele landet er meget aktive og kæmper en brav kamp for at det ikke bliver løsningen, i næste uge er der en stor demonstration på alle High skoler i landet imod våben. Sejt at de unger stiller sig op nu. I næste uge er der over hele landet arrangeret en mindehøjtidelighed for de døde elever på freehold, i 17 minutter er de unge udenfor og der er forskellige taler. Dog er det ret kontrolleret fra skolens side ifht hvad planen oprindeligt var, alle elever der skal være med skal have godkendt det af deres forældre og skolen skal have besked om det, de må ikke have bannere eller skilte med og det er skoleinspektøren der holder tale. Nogle skoler (dog ikke i Westfield) har forbudt det, det virker som om der er frygt for at det bliver for politisk og at focus på modstand mod våben.

Jeg undte mig sådan over den amerikanske våbenkultur og har læst lidt på statistikker mm for at forstå (prøve) det.

Det ligger dybt i amerikanerne at holde fast i retten til at bære våben, ‘the Second Amendment’, der blev skrevet ind i USA’s forfatning i 1791 og giver dem lov til det, det er en del af hele deres friheds begreb. Jeg tror det bliver svært at pille ved den grundlæggende ret til at eje et våben og dermed muligheden for at forsvare sig selv. Igen går det vist langt tilbage til dengang man boede på landet og der var vilde dyr og røvere på lur og ikke en politibetjent lige om hjørnet. Men jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det skal være lovligt med automatvåben og hvorfor alle kan købe et skydevåben uden at blive tjekket (hvis du køber det på en våbenmesse er der ingen restriktioner). Det er lige nu sværere at få lov at købe en flybillet end at købe et våben.

NRA har stor magt og spiller meget på individets ret og mulighed for at forsvare sig, som de siger “det kræver kun en god mand med et våben at stoppe en ond mand med et våben”. Der sker dog mange utilsigtede drab med de våben som er i hjemmene, 1300 børn bliver hvert år dræbt enten ved vådeskud eller selvmord mm. I usa er der siden 70’erne dræbt flere af skud i USA end det samlede antal af dræbte soldater i deres mange forskellige krige.

3 % af amerikanerne ejer 50 % af våbenene i USA, altså ejer få amerikaner virkelig mange våben. Der er ikke helt styr på statistikkerne omkring våben, men man mener at der er flere våben i usa end der er mennesker. Det er republikanerne der ejer flest våben, Ca. 40 % har et våben, hos demokraterne er det ca. 20%.

Der er meget forskel på lovgivningen omkring våben fra stat til stat, New Jersey og de omkringlæggende stater er nogle af de områder med færrest våben og de må ikke bæres synligt.  Umiddelbart taler man ikke så meget omkring om man har våben, men de fleste af dem jeg har talt med har ikke. Hvor et sted som Mississippi har en meget læmpelig lov og du må bære dem synligt alle steder, og du kan nemt købe våben.

I de sidste 20 år sket et fald i andelen af amerikanere, som ejer et skydevåben. 42 procent af alle amerikanske mænd ejede mindst ét skydevåben i 1994. I 2015 var tallet faldet til 32 procent.

Der er mange måder at vise sin begejstring for våben her i området. Her er et eksempel.

På det første billede ser vi de klistermærker som ofte sidder i bagruden på bilerne, de viser hvilke medlemmer der er i familien og er meget sødt.

På det næste har en manden i sin store army farvede Jeep (som altid holder i pick up linen sammen med mig foran Mikkels skole) valgt at afbillede sin familie med forskellige størrelser skydevåben.

 

Valget.

Der har i november 2017 været kommunal valg samt valg af guvernør. Det blev afholdt i 3 stater (new york, virginia og new jersey. Demokraterne blev valgets store vindere, og New Jersey som jo ellers har haft en republikansk guvernør (den kontroversielle Chris Christie) er nu ledet af en demokrat, så man kan jo håbe et det viser en tendens for valgene i de andre stater (til november). For en ting er sikkert, der er mange amerikanere der  selvom de er republikanere er imod Trump og meget flove over at have ham som præsident.

Man må sige at vi er heldige at bo her i USA i en tid hvor der virkelig sker meget, dels hele Trump som præsident missæren (det er aldrig kedeligt, men ofte virkelig frustrerende at skulle høre på hans udtalelser), race problematik og så hele Meetoo/Times up bevægelsen syntes jeg også er spændende at opleve indefra.

Lige nu holder vi vejret ifht at der i danmark er forslag om en lov der gør at vores børn muligvis ikke vil kunne få SU når de begynder at læse. Hvis man ikke har boet i landet i mindst 7 år ud af de sidste 8 år så er man ikke berettiget til SU, vi må se om det bliver vedtaget….

skiferier, besøg og vejret

Vi elsker alle 5 at stå på ski og børnene har lært at have styr på brædderne siden de var små. Nu er der ikke brug for skiskole (måske en enkelt time i ny og næ) mere, og vi kan stå ned af pisterne i samlet flok.

I fridagene omkring President’s Day kørte vi 2 timer nord til Hunter Mountain i New York State. Det har været lidt lunt op til ferien så det var ikke så meget sne på bjergene med massere kunstsne på pisterne og frost imens vi var der. Børnene besluttede sig for at lære at stå på snowboard, og efter 2 dage hvor de faldt og fik tæsk af ski bakken, så kan de nu stå ned af pisterne uden at falde hele tiden. Drengene er klar til at blive snowboardere fra nu af, Amalie er fortsat mest vild med skiene. Tavs og jeg er vist begge vild med både ski og snowboard.

Besøg af søster Mette, Lasse og mine forældre.  Skønt at være samlet igen. Lasses første besøg hos os.

Lasse betragter August som øver sig på Cello

Løbemakker
Overnatning på Williamsburg hotel med søster.
På rooftop bar i Williamsburg med smuk solnedgang over Manhattan
Vi blev stoppet på gaden til interwiev til CBS om streetart i Bushwick.
Til koncert på Brooklyn Bowl ( hvor man både kan høre musik og bowle og spise mad). Dejligt sted.

Med mine forældre på besøg der længes efter at passe børnene, blev der mulighed for en kæreste skitur for Tavs og mig. Vi har lige være 3 dage i Colorado (5 timers flytur vestpå) og stå på snowboard i Winter Park som ligger i Rocky Mountains. Højeste bjergtinde vi stod på var 3680 m. Udsigten var fantastisk og der lå 1,5 m sne. Antallet af pister er 144 så der er nok at vælge imellem og meget få mennesker da det var i hverdagene. Der var fantastisk mad at mæske sig i på restauranterne og virkelig brede pister og bowler at stå i. Fredag aften tog vi en lift til toppen (og retur) og spiste aftensmad på Sunset restaurant, skøn oplevelse.

Lidt af hvert fra dec og januar.

På Pinball museum i Asbury park. Der er flippermaskiner tilbage fra 1950 og til i dag. Alle maskinerne er gratis at prøve når man har betalt indgang.
Der er klatrevæg til børnene i det fitness center hvor jeg går, det er altid hyggeligt at komme forbi en lørdag og stryge til tops på væggen.
På MAD (museum of art and design) hvor der var udstilling om/med lyd, her udforsker børnene et værk af træ som man kan spille på ved at røre de forskellige mørke sorter.

Vi spiste efterfølgende 1 års jubilæums middag på Robert på toppen af museet med udsigt til central park. Der er en vidunderlig udsigt, flot indretning og god mad.

Vejret

Der er 2500 timers solskin om året i New Jersey og 1500 timer i Danmark, så kan jeg bedre forstå at jeg syntes solen skinner noget mere her. Der falder dog mere regn, så af og til har vi en dag eller 2 med heldagsregn.

Temperaturen veksler nogle gange med 20 grader fra den ene dag til den anden, det giver nogle storme, som den vi havde i sidste uge, hvor el-master vælter og strømmen går. Vi har dog endnu ikke oplevet orkaner eller voldsomme snestorme, som der af og til kan være. Sidste store storm var Katrina i 2005 hvor byen var uden strøm i en uges tid.

Nu har vi lige haft en snowstorm (det kaldes det når der sner meget, også selvom der ikke er blæst involveret) og skolerne har været lukket i 2 dage. Der faldt ca. 40 cm. Sne på 6 timer og som vi oplevede i Danmark for nogle år siden, så fik det træerne til at knække under den tunge sne. Her er jo elmaster og ledninger langs stort set alle veje (lige der er usa lidt bagud), så træerne hev dem med sig i faldet. For første gang nogensinde oplevede vi at det lynede og tordnede imens det sneede.

Mange veje har været lukket i flere dage og en del huse uden strøm, vi har ikke mistet strømmen i vores hus.

 

Street art

Street art

Der er dejlig meget street art i New York, jeg har samlet nogle af de værker jeg har set og foreviget på gade.

I Bushwick er der særlig meget da der via Bushwick collective (i Brooklyn) er organiseret en hel gade med plads til værker. Hvert år i starten af juni bliver forskellige både internationale og amerikanske street artist inviteret til at udsmykke en væg hver. Der er mange om budet og det er store kunstnere der får lov at lave deres kunst her, Stilen er meget varieret og de bedste værker bliver ikke malet over men får lov at blive nogle år.

Søster og jeg var på guided tour i området. Guiden var meget autentisk og selv aktiv grafitti kunstner, havde målerpletter på bukserne spraydåser i lommen, han var blevet snuppet for at lave grafitti et par gange, og havde overnattet i fængslet, men generelt bliver det ikke straffet så hårdt da dommerne, som han sagde, havde værre forbrydelser som mord og andet at tage sig af og som de straffede hårdere.  Hans tag holdt han dog hemmeligt, da han ellers kunne blive straffet hvis politiet ville kunne se alle hans “autograf” rundt omkring i byen, og retsforfølge ham for det.

Det var spændende at høre om de forskellige kunstnere og stilarter samt teknikker indenfor streetart. Der var en del politiske værker, men ikke så mange som de ulovlige man ser rundt omkring.

Link til guidede ture:

http://streetartwalk.com/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jul og nytår

Besøg af gode venner fra Hvalsø over jul og nytår.

Julen blev fejret med nyindkøbt plastik fantastik juletræ med forudmonterede kulørte lamper. Mere amerikansk bliver det ikke. Specielt følels det at åbne pakken med juletræet og samle de 3 dele som var det en parasol, for derefter at folde det ud gren for gren. Smart, i princippet kan man jo lade julepynten hænge på til næste år. I øvrigt smart at det ikke drysser selvom det stod inde i 3 uger.

I år spiste vi importeret flæskesteg til juleaften, fantastisk.. Der er nærmest en hel lille dansk flæskestegsmafia herovre, vi vil have det vi plejer, så 95 flæsestege blev sejlet herover i en container og fordelt til de gris hungrende juleglade danskere der havde bestilt.

Der konkurreres i langglidning på is. Lidt som en menneskelig curling kugle.

Thanksgiving og ugly chrismas sweaters mm.

Der er ikke noget som gode snakke og oplevelser med en af sine bedste veninder. Her er lidt billeder fra Sara´s besøg hos os.

Min første teateroplevelse på Broadway; Beautiful. Den handler om sangerinden Carol Kings liv, og var rigtig god, utroligt at skuespillerne kan hive sig selv op til at levere sådan en præstation hver dag.

Efteråret er over os og der er massere af blade overalt, specielt ser de ud med alle de bunker af blade som bliver revet sammen og lagt i siden af vejen indtil de i slutningen af november bliver hentet af en stol lastbil fra kommunen som suger det hele op og kører det til genbrugspladsen. Smart nok, men det fylder og minder lidt om vinter hvor der ligger store bunker sne og blokere for parkering på vejene.

Movie night på August skole. Vi så filmen “Nutt job 2” i gymnastik salen sammen med ca. 300 andre børn og forældre fra McKinley school. Endnu et tiltag for at samle penge ind til skolen, entree var 3 dollars og pizza 2 dollars. En hyggelig aften, hvor mange børn ankom i nat tøj og med soveposer at putte i.

Mine svigerforældre Jais og Helle har lige været på besøg. Her er vi på tur i Harlem som bød på helt andre ting end jeg ventede, der var slet ikke så slidt og slum agtigt som jeg havde forestillet mig. Vi så b.la Hamiltons Hus (der regnes som en af USA´s stiftere da han  var med til at skrive uafhængighedserklæringen sammen med G. Washington ) og Apollo Theater som har fostret utallige afro amerikanske sangere, mange har fået deres gennembrud ved åben mikrofon aftener.

Vi var også en tur på min yndlings strand, der så vi 14 sæler ligge og hænge ud på en sandø, de var tykkere og mere lyse i skindet end dem jeg kender fra de danske farvande, mindede mere om de grøndlandske sæler

Jais og Helle var også sammen med os på Thanksgivings day (der var 2 fridage fra skole pga højtiden). En stolt tradition for amerikanerne, for mange større end jul, alle børnene er hjemme fra college. Vi forsøger i vanlig stil at hænge i med de lokale specialiteter, jeg har fået opskrifter af mine rutinerede amerikanske  husmor bekendte. Her er vores pragteksemplar af en kalkun, 5 kg var dens kampvægt. Den blev rigtig god, kun brysterne var lettere tørre, hvilket var bedre end forventet da mine oplevelser med Kalkun generelt er lidt uheldige. Der blev også virkelig kælet for den som i kan se på billede dokumentationen her.

Som tilbehør fik vi kartoffelmos (ikke af søde kartofler som man ellers normalt gør), hjemmelavet cranberry sauce (kold tranebærsov, virkelig lækkert, det må vi også have til jul…minder meget om det svenske Lingonsylt som jeg holder meget af), appelsin salat og brun sovs selvfølgelig. Tror vi vil holde fast i den tradition når vi er tilbage i danmark igen.

Her er Augusts livagtige og naturtro eksemplar af en kartoffelmos vulkan med brun lava sovs. Billedet blev sendt til skoleinspektøren på hans skole, som nu har lavet en planche med alle de flotte vulkaner som skolens børn, på hans opfordring, har foreviget og sendt til ham fra thanksgiving.

Amalie bagte chokolade med marengs pie (normal er det pumpkin pie, men det er vi ikke blevet overbevist om er en god ide endnu) . Den blev mega lækker.

Så slap vi heldigvis for at købe sådan en kalkun kage som denne.

Black Friday

Vi kastede os ud i black friday for at opleve hysteriet og spare nogle penge på julegaver, for der er en del at spare. Folk stod her i kø foran Target, der var politi på stedet for at opretholde lov og orden og undgå håndgemæng. Det startede allerede kl. 17 på thanksgiving og mange steder holdt åben hele natten, der var kø og nedtælling og hujen og klappen, men det gik stille og rolig og folk læssede godt i vognene må man sige, der kunne vi slet ikke være med.

Julestemning

Julen er i den grad ved at gøre sit indtog i butikkerne, her i form af vanvittige julekugler (ja, jeg havde svært ved at vælge og købte disse med hjem og lidt flere…).

Så er der kommet en masse julesweatre på bøjlerne. Det er åbenbart noget der bliver gjort meget ud af, nogle med lys og andre med lyd,  i skolerne og på arbejdspladserne er der en dag eller to hvor alle tager der ugly christmas sweater på. Jeg er spændt på at se Tavs i sådan en……

Og Macy har julepyntet deres udstillingvindue.

Der er i øjeblikket en nedtælling i gang til Lars, Thea, Anker, Kaj, Olga og Alma kommer på besøg 19. december og holder jul og nytår hos os.

Jeg måtte en tur til IKEA for at finde et lys der kunne skrives på til kalenderlys, det er som om at de fleste lys jeg har kunnet finde er med duft og hældt på glas.

Min elskede Summerbird chokoladekalender med 2 stykker luksus bag hver låge, måske kommer jeg til at spise begge 2 selv indimellem. Undskyld Tavs.

Tørresnor med en lille slikting i posen fra danmark hver dag.

Nu er det anden gang vi holder jul i Westfield og sjovt at kunne pynte op igen, nu hvor tingene nærmest har deres faste plads.

Julen er en stor oppyntningsfest i forhaverne her i byen (det kommer der billeder af når det rigtig tager fart med dekorationerne), men i skolen er det ikke lige så stort og hyggeligt som i Danmark, jeg tror det er fordi der er så mange forskellige religioner og ikke alle fejre jul. Så vi holder fat i det hyggelige her i huset og vil følge den danske julekalender i fjernsynet og lave en masse julebagværk.

New York stemning. 

Washington square park hvor der altid er en hyggelig stemning og musikere der spiller og lidt små demostrationer i gang

Der er altid lækre biler at beundre.

Impire state building forsvinder i skyerne.

Mikkel har fået en Award for at være så dygtig og positiv i skolen og på den måde understøtte skolens ånd. 3 gange om året indstiller lærerne  elever til denne pris. Mikkels matematik lære havde indstillet ham.  Vi var på pletten i skolens kantine morgen og overvære overrækkelsen, der fulgte et lille gavekort til kantinen med som præmie.

Mikkel bliver meget motiveret af det meget amerikanske system med karakterer og test mange gange om ugen, det er nemt for ham at følge med i hvordan han klarer det og det tænder hans konkurrence gen.

Halloween

Jeg skal da lige love for at vi er kommet til Halloweens hjemland. Det har været et tema både i butikker, forhaver og reklamer hele oktober. Vi har hængt i på bedste vis. Vi følger de amerikanske traditioner når vi bor her, det er en af vejene til integration tænker jeg.

Vi har været på en gård som havde pumpkin picking, det var vildt at se hvor mange forskellige slags græskar der findes og diversitet i størrelse og udseende var stor.  Der var gårdbutik med apple cider donuts, hjemmelavet cider (æblejuice) samt æbler, mums. Børnene var udforskede en stor labyrint i en majs mark,  der var også mulighed for at køre i hø vogn bag en traktor og lave æble plukning.  Det er en hyggelig tradition som mange familier laver i løbet at oktober.

Vi valgte alle sammen et græskar og de pynter på vores trappe.

Her er lidt uddrag fra de mange ting der kan købes i butikkerne til halloween. Der er virkelig mange kager og drikkevarer  med “pumpkin spice” smag.

Ny spændende tradition! Op til Halloween Boo’er man hinanden ved at ringe på døren, stille en gave på dørtrinnet og gemme sig. Derefter skal den der er blevet booet gøre det samme mod en anden familie. Vi blev booet i går og har booet igen til nogle andre.

Udsmykningen har været massiv i forhaverne, og der er nogle som virklig giver den gas kan i se, lidt bizart til tider vil jeg sige.

Og så er det lige nu i øvrigt en mystisk blanding af gravstene, skeletter og valgskilte. Her er der ikke ikke valgplakater i lygtepælene, men i stedet tilkendegiver mange hvad de stemmer via skilte i forhaven. Der er kommunevalg og valg af guvernør d. 7. november. Der er en del der gerne vil af med Chris Christie som statens ret kontroversiel republikansk guvernør, han har lavet en del rav i den og er i øvrigt bedste venner med Trump og var i spil til vicepræsident posten.

Selv bilerne er Halloween udsmykket (håber jeg……)
Vi er lidt mere old school med vores græskar Amalie har skåret ud.

Det har ikke været nemt at vælge imellem de mange vilde masker og dragter der er på hylderne.

Natten til Halloween var der nogle der lavede (sød) ballade på huset da det var mischiefs Night, toiletpapir i træerne og massere af gummi ænder i haven, på bilen, i vindues karme og trappen. Tror det var genboen, så vi hævnede os naturligvis på bedste vis med spindelsvæv m.m. Det blev klaret imens vi sad og så 2 sæson af serien Stranger Things, den er rigtig god, men også rimelig scary.

På selve halloween dag var der gang i den på skolerne, mest for de yngste, I middle school hvor Mikkel går, var ca. ½ af eleverne klædt ud og der var præmier for bedste kostumer. i High school var kun få klædt ud. Mikkel og Amalie var ikke klædt ud.

På Augusts skole klædte børnene om i frokostpausen og så var der Halloween parade, her ser vi skoleinspektøren fører an.

Herefter var der fest i klassen. Jeg er blevet class mom sammen med en anden mor, og stod for denne lille fest på en times tid. Class mom svarer lidt til kontaktforældre, hvor man står for forskellige arrangementer. Vi har blandt andet haft inviteret alle forældrene i klassen til brunch i vores hus. Det var kl. 10 om formiddagen på en hverdag og 12 dukkede op, det siger lidt om hvor mange der er hjemmegående. Man deltager også i skole bestyrkelses møde (PTO meeting) et par gange om året, jeg missede dog det første. Jeg havde planagt at deltage, troede at det var kl. 20.30 om aftenen, men det var altså kl. 8.30 om morgenen. Jeg skal lige vænne mig til at det er om dagen alle disse ting foregår, det er jeg jo ikke lige vant til i Danmark.

Her har vi de snacks der var til festen, det er lidt svært at finde noget som alle kan tåle, da det ikke må indeholde gluten eller nødder (eller være lavet på en fabrik der har fremstillet noget med nødder), men vi fik alt godkendt af skole sygeplejersken og alle fik safe food som det kaldes.
August fulgtes med sin ven Griffin fra klassen og hans Crew og havde det sjovt med at gå rundt at stemme dørklokker i nogle timer.

August samlede 10 kg !!!! slik ind. Der er lige kommet mail fra skolen om, at man kan donere overskydende slik til folk som ikke har så meget at gøre godt med, så mon ikke vi enes om at i hvert tilfælde lidt af det bliver kanaliseret den vej.

 

Vi har haft ca. 40 gange med flokke af børn der ringer på, godt vi har købt stort ind af slik. Det er altså en ret hyggeligt tradition syntes vi alle sammen. Amalie og Mikkel syntes det var sjovt at give slik dem som “trick og treatede”.

Vores genbo har gennem de sidste par måneder gået og forberedt en overraskelse til Halloween gæsterne som ringede på døren. Når man trykkede på ringeklokken kom denne væmmelige vampyr op af en røgfyldt kiste med en fælt grin og over os fløj flagremus. Pænt scary, der var mere end et barn der måtte trøstes når de havde ringet på deres dør.