N.Y city guide og anbefalinger

Jeg bliver stille og rolig mere og mere fortrolig med denne kæmpe by, jeg er ved at have overblik over de forskellige bydele og besøger nogle cafeer, restauranter, museer mm. Og indtil videre holder min plan om at tage toget derind en gang om ugen.

Jeg opdaterer jævnligt dette indlæg når jeg har opdaget nye steder. Der er stadig en masse ting som jeg ikke har set og prøvet endnu, byen er stor og man bliver aldrig færdig med at udforske og finde nye ting.

Jeg følger med via nettet og uge bladet The New Yorker hvori der er meget godt indhold om kultur, mad, anmeldelser og politik. En del af stederne har jeg fået anbefalet af venner herfra som har boet i byen i mange år.

Hvem ved, på et tidspunkt få jeg måske også ligefrem lagt et link til de forskellige steders hjemmeside ind. Indtil da så må i selv Google.

Gode restauranter

Husk at ligge ca. 20 % i drikkepenge da tjenerne de fleste steder ikke får mere end 2-3 dollars i timen i løn. Det forventes, og jeg har set flere blevet hentet tilbage hvis de ikke har givet tips. Det står på menukortet hvis det er et ikke tip sted, og tjenerne får en ordentlig løn.

The spotted pig:

En engelsk gastro pub i Chelsea med en Michelin stjerne. Har ry for at have byens bedste burger, og jeg er enig.  Det er en simpel men lækker bøf med rockefor ost  (på den gode skrappe måde, i mine oste elskende øjne) i en brioche bolle, der hører shoestring fries med som er friturestegt med rosmarin og hvidløgsskiver med.

The red rooster :

Skøn restaurant i Harlem. Kokken er svensk/etiopisk og maden fusion af hans forskellige mad kultur samt soul mad fra sydstaterne i USA. Der er gang i den, høj musik, hippe tjenere og gæster med imponerende hatte og gode cocktails.

Hver søndag er der gospel brunch i underetagen. Der bliver givet en livlig gospel koncert af et kor (på 10-12 mennesker) af unge fra Harlem, de synger fantastisk og spreder glæde, til musikken er der en god buffet og det hele koster 50 dollars.

The Butchers Daughter

Har god vegetar mad til både morgen, middag og aften. Det ligge flere forskellige steder i byen. Tjenerne er ofte meget New York cool, jeg blev betjent af en afro american med sølv blonde jakkessæt og blå cowboystøvler.

12 chairs

Hyggelig lille  cafe/restaurant med fantastisk israelsk mad og vin. Jeg mødte Patti Smith derinde. Der ligger en på Manhattan og en i Brooklyn. Deres hummus som ses på billedet er skøn.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 59211345_340053533317787_2645146834346967040_n-768x1024.jpg

Reynard

Ligger på Wythe hotel i Williamsburg og servere fantastisk mad. Simpelt men lækker og fransk inspireret. Flotte rustikke brooklyn style lokaler.

The four horsemen

Hyggelig og intimt sted med gode små charcutteri serveringer og et kæmpe vinkort.

The brooklyn roasting company

Den som ligger i Dumbo er en rigtig hyggelig kaffebar i gamle indrstielle lokaler.

Nix

Virkelig anbefalesesværdig vegetar restaurant med en michelin stjerne, ligger nær Washington square park.

Five leaves

Hyggelig restaurant/cafe i Williamsburg ved McCarren park.

The brooklyn brewery

Godt øludvalg og livlig stemning med langborde.

Jacks wife Freda :

Lille hyggelig cafe i Greenwich village. Jeg fik salat med rosenkål, æg og quinoa og friskgrillet kyllingespyd – mega lækkert, og deres lemonade med mynte er forrygende❤ og tun salaten kan også anbefales.

Le pain Quotidien

En god bager og cafe til morgenmad og brunch. Man kan både få take away eller spise ved langborde i de rustikke lokaler. Der er mange sunde muligheder og prisen er ikke så høj. Det er en kæde som ligger flere steder i byen (og andre byer).

http://www.lepainquotidien.com

The Smith

En anden god kæde som tilbyder morgenmad, brunch, frokost og aftensmad som er amerikansk inspireret på en moderne måde. Jeg er vild med deres forret med Salmon tatar.

thesmithrestaurant.com

Le esquina:

Billedresultat for la esquina
Meget anmelderrost taco shop, det er et fedt og originalt sted med gode tacos, man kan sidde udenfor i godt vejr og kigge på folk, det gjorde Tavs og jeg.  De har også en restaurant i en gammel diner på Wythe street i Williamsburg. Den Ceviche var fantastisk.

No. 1 tacos 🌮 :

Efter min mening (og en del andres i følge trip Adviser) byens bedste tacos. Ligger i Chelsea marked som er et fint sted at få mad i nærheden af The High Line park. Det ligger i Oreos gamle fabriks lokaler. Der er desværre tit for mange mennesker i Chealsea Market til at det er rart at være der. Deres art and flea marked (har mange smykker) og Anthropologie butik (blandede gode tøj mærker, og parfume samt lidt køkkentøj)er dog ret god.

Cosme

Cosme går for at være en af de bedste mexicansk restauranter i N.Y. Den ligger nær Union Square. Husk at bestille bord, vi var 2 personer og bestilte 5 retter til deling hvilket passede fint, prisen blev ca. 100 dollars pr person med drikkepenge.

De har meget andet at byde på en tacos (dem smagte jeg ikke, men de skulle være gode). Jeg kan anbefale denne ret, som er lakse tatar.

Deres guacamole var sublim og denne dessert er deres signatur dessert og er en marengs med 2 forskellige slags creme, den ene sød og den anden ikke, hvilket supplere hinanden rigtig godt.

Roberts:

Det særlige ved denne restaurant er lokalet, udsigten og desserterne. Den ligger på toppen af MAD museum på Columbus cirkus. Maden er ok men desserterne er virkelig lækre og smukke. Udsigten over central park er fantastisk og rummet er flot på en lidt 90’er agtig måde. God ide at bestille bord da det er et populært sted. Det er ikke så dyrt at spise der.

Benjamins:

Skønt bøfhus i Midtown. Real American med billeder på væggene af alle de kendisser der har været der, mange drikker cocktails til maden i stedet for vin, og det fungere egentlig ret godt👍🏼

Michael Jordan steakhouse:

Spektakulær beliggenhed på balkonen i Grand central station. Akustikken i det kæmpe rum er fantastisk og loftet med stjernehimmelen så flot, man føler næsten man er udendørs. Tavs og jeg spiste der under N.Y dining week og fik et ordentlig skrummel af en bøf.

Gotham marked:

Lille hyggeligt og ikke så overrendt madmarked på hjørnet af 11. Ave og 43. Street.


Locanda verde:

Super lækker og stilet Italiens gourmet restaurant. Rustik og New yorker indretning samt klientel. Vi sad i baren og fik drinks inden maden, det kan anbefales. Det er Robert de Niro der ejer den, han har været med til at løfte Tribecas standart og har fingrene med i flere forskellige restauranter og cafeer rund omkring i området.

Nubo:

Det er virkelig god japansk (& ret dyr) mad som byder på meget anden end sushi. Jeg var vild med deres snapper cappacio, tun tartarer, cerviche og tang salat samt tun tatarki salat. Meget god Saki hører sig næsten til.

Del frisco:

Eksklusivt steakhouse med virkelig højt til loftet (bogstaveligt talt) og meget mørk velour. Gode bøffer og de vildeste løgringe jeg nogensinde har fået (det var et tårn på højde med en kransekage), prøv et stykke bacon til forret, det er som en lille bøf.

Diners

Er jo på næsten hvert et gadehjørne og en institution i det amerikanske gadebillede/køkken. Det er nok noget der skal prøves, men de fleste har mere focus på kvantitet og et stort menukort end kvalitet. Det er dog hyggeligt at oplevet (og lidt som på film) når servitricen kalder dig “honey” og spørger om du vil have mere kaffe (gratis refill på kaffe, sodavand og lemonade er der de fleste af sådanne steder). Det er normalt generelt at forlade stedet med en “doggy bag” med den overskydende mad.

Magnolia bakery:

Billedresultat for magnolia bakery

Kendt for at Carrie spiste deres cupcakes i Sex and the City, og deres cup cakes er da også vældig gode. Men deres appel crumble er efter min smag endnu bedre, men nu er jeg jo også en rigtig bagt æble lover❤️

Milk bar

Har gode cookies og deres Crack pie er som navnet antyder stærkt afhængighedsskabende. Er kendt for deres cereal milk soft ice.

Shake shack:

Fantastiske fast food burgere og rigtig god lemonade. Se det er en burger bar mange niveauer over MC Donalds og ikke så meget dyrere. Der ligger en del af dem i N.Y, bla på Penn station, og de har bølge pomfritter, rimelig 80′.

Cafe Mogador

God Marrokansk restaurant i williamsburg. Hyggelig lokaler og min yndlings mint lemonade. God mod tungt hoved hvis du er kommet for sent i seng dagen før. Jeg har spist brunch der nogle gange når jeg har boet på The Williamsburg hotel, det er SÅ lækkert.

www.cafemogador.com/williamsburg/

Beauty and Essex.

En sjov restaurant som ligge gemt bag i en musikbutik i en stor gammel herskabs lejlighed på mange etager. Maden er god og ment til at man deler en masse små serveringer. Akustikken er ikke særlig god.

Tavern on the Green

God restaurant I Central park med et stor udendørs spise område også. Prisen er ikke så høj da der er krav fra byen om at det skal være muligt for alle at have råd til mad I parken.

The boat house er også et godt sted har jeg hørt, det ligge så fint ud til en af søerne hvor man også kan leje robåde.

The Black Tap

Denne kæde er en populær diner/tap bar. De er særligt kendte for deres Milk shakes som er enorme, med bla slikkepinde, candyfloss og sandwich i på toppen. Det er et helt måltid i sig selv. 

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 54730094_2926205860739764_5634956887163142144_n-768x1024.jpg

Song E napule

Et hyggeligt lille pizzaria. Der er ikke mange borde på dette lille sted men der er massere hjerteplads, den sjove italienske ejer vimser rundt og snakker med gæsterne, i loftet hænger fodboldtrøjer og han elsker at ikke overrraskende at snakke om fodbold. Jeg spiste deres hele blæksprutte som var lækker.

Prince street pizza

Mikkel og Augusts yndlings pizzaria (og mange andres også, der er tit kø foran butikken) ligger på street. Det er et take away sted og deres pizza med tyk bund er fantastisk. Lige om hjørnet i Elisabeth street ligger en lille hyggelig have åben for offentligheden (google “Elisbeth street garden”), der kan man sidde og spise sin pizza i grønne omgivelser.

Robertas pizza

Dette  pizzaria har en Micheling restaurant og ligger i Bushwich i nogle lidt rusikke lokaler med en radiostation i restauranten. Man kan ikke bestille bord men dukker op og få af vide hvor lang ventetid der er på at få en siddeplads. Jeg fik en pizza med chorizo, chili og honning. Den var himmelsk (og jeg er ellers ikke så vild med pizza).

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 52980421_2180423715543316_4430777786851917824_n-1024x768.jpg

ABC V

Mit yndlings vegetar restaurant som ligger i den stor møbelforretning ABC Carpet på Broadway og 20. street. Det er så flot og hvidt og minimalistisk, og maden er så skøn, deres bagte blomkål med gurkemeje dressing er de mest kendt for.

Rooftop barer

Det er sjovt at komme i højden på bar og der er mange muligheder for det. Især mang hoteller har en bar på taget (og nogle også en pool). Det kan som alt andet googles. Jeg kan anbefale den på The Williamsburg hotel, Westlight på The William Vale hotel (også i Williamsburg og lidt højere end førnævnte, ) og The Hugo i Soho ( er lidt mere afslappet og med udsigt til one World trade og resten af den nedre del af manhattan). De er for det meste åben fra april til oktober.

billede fra westlight

Poke bowl

Denne hawainske fast food er populær for tiden. Man blander er bowl med ris, frisk grønt, rå fisk og dressing, lidt en sushi i en skål. Det er lækkert og sundt.

Acai bowl

Er meget populært her lige nu (er det mon også det i danmark..) og jeg er også fan. Det er en skål med is lavet på et åbenbart meget sundt bær fra regnskoven og ovenpå kan man få forskellig frisk frugt og musli (eller Granola som det hedder ). Der ligger butikker med dette mange steder også her i Westfield hvor vi bor.

Cookie dough

Jeg er typen der altid ville foretrække dejen til småkagen foran selve den bagte kage, og hvis du er det, så er dette sted himlen. I stedet for kugler med is får du i et bægre serveret ubagt cookie dej, og det smager fantastisk! 2 kugler er nok, da man bliver mæt og tørsdig af alt den sukker.

Den vi besøgte DÒ, cookie dough confections. Ligger på 550 La Guardia Ol ( lidt syd for Washington square park.

Oplevelser 

Guided rundvisning

Jeg har mødt en dansk guide som jeg har brugt nogle gange til rundvisnings  når der har været gæster. Hun er dygtig og sød og kan lave rundvisning på både engelsk og dansk da hun har boet i byen i 30 år.

Her er link til hendes hjemmeside. På siden findes forslag til de forskellige områder hun viser rundt i mm.

Else Grotrian –  https://www.ganyc.org/else-grotrian

Theater

Der er unægteligt meget at vælge imellem på og off Broadway.

Vi har alle været inde og se “the lion king” (tak for gaven mor og far) som er en af de meget populære stykker og har været på plakaten i 24 år! Den er rigtig flot lavet, med dygtige dansere der bevæger sig som dyr og i flotte kosutmer og en del sang.

Jeg har (med Sara) set en musical om Carol Kings liv, Beautiful, den var rigtig god, særligt fordi der var mange gode sange og fordi jeg ikke kendte særlig meget til hendes historie som sangeringde i forvejen.

Jeg drømmer om at se Bruce Springsteen spiller i Walter Keer theater på Brodway, han har nu i ca. 1 år spillet 5 dage om ugen på denne scene for ca. 1000 mennesker. Det er ikke overraskende meget svært og dyrt at få fat i billetter, men jeg håber det lykkedes, det er nok en anden oplevelse end at se ham på de store stadions som jeg tidligere har gjort. En anden forstilling jeg drømmer om at se er “Dear, Evan Hansen”.

Mc Kittrick Hotel:

Tania og jeg tjekkede ind på dette skøre Teater hotel, og gik rundt i det 4 etager store teater hotel indrettet som i 1920´erne og kom både igennem kirkegård, børnehjem, skov, gade med butikker (vi gik på rov i slikbutikken og tog bolcher fra krukkerne der), bodega, en lejlighed mm. Rundt omkring stødte man på skuespillerne som var de eneste uden masker, de var i gang med små teater forestillinger og så fulgte man efter dem man havde lyst til rund. Det var virkelig fedt og temmelig mærkeligt til tider, der var ret mørkt og man måtte ikke tale, heller ikke skuespillerne sagde noget. Det kan anbefales hvis man er på disse kanter, og ikke er en meget sart sjæl…..

Bycykler:

Fungere meget fint. For 12 dollars kan du leje en cykel i 1 dag. Du skal dog have den i dok hver 1/2 time (hvilket er lidt irriterende).

Der er nogle gode Cykelruter bla langs Hudson floden. Bedst st holde sig i de lidt rolige områder da trafikken kam være Lidt hektisk og bilisterne er ikke vant til at være opmærksom på cyklister. Husk at cyklerne skal ligge sig i venstre side af kørebanen når der er ensrettet.

Sejltur

Der er massere muigheder for sejlture, både via en havnebus eller med en guided havnerundfart. Det er sjovt at se byen udefra.

Kom op i en skyskraper

Louise som var på besøg inviterede mig op i One World Trade. 102 etager og 401 meter over jorden (bygningen er med spir 541 m. og derved byens højeste). Der har man altså en super god udsigt over byen og kan gå rundt og betragte det hele for over og kigge i alle retninger på gåturen rundt i den indendørs udsigtsetage. Det kan anbefales og giver et godt overblik over byen. Elevatorturen derop er sjov, 47 sekunder, så det giver også lidt propper i ørene.

Ground zer0

Der er hvor tvillingetårnene stod blevet lavet et flot mindsmærke med en infinitipool der går ned i jorden. Det er meget stemningsfuldt og med navne på alle de 2995 ofre for terrorangrebet d. 11 september 2001.

9/11 Museet skulle være rigtig godt, jeg har ikke selv besøgt det.

Subway stationen ved World trade er jo af indlysende årsager helt ny og virkelig flot. Indgangen ligner lidt et hval skelet og indeni er loftet fantastisk. Der ligger også et shoppingcenter derinde.

Parker

High Line park:

En ca. 2 km. Lang og smal park som ligger på en gammel høj bane (derfra navnet). Det er sku god byplanlægning i mine øjne. På gåturen er smukke kig til de lange lige gader lidt fra oven og en masse flot kunst på vejen også. Og også rimelig mange turister om sommeren.

 

Bryant park

Er en hyggelig park ved grand central. Der er mange mennesker og en del sidder og spiller og læser.

Central park

Er stor (ca. 4 km. lang og 800 m bred og rigtig fin med søer, zoo, restauranter og store klipper man kan klatre på. Flot udsigt til midtown og de flotte høje lejlighedsbygninger med de dyre store lejligheder.

Washington square park

Min yndlingspark. Er hyggelig og god lidt flippet stemning, da den ligger ved universitetet sidder de studerende og læser og der er gøgl og nogle gange demoer.

Jeg kigger altid lidt på det lille område til hunde uden snor, der er gang I hundefanger og leg. Bagved ligger et udemærket og rent offentligt toilet.

Her ses  den lille triumfbue som ligger I parken.

Brooklyn bridge:

Smuk udsigt til Manhattan. Til tider en rigtig turistfælde.

Korea town:

Gaden ligger ved 32 gade og Broadway, korean Way som starter her er som at komme til Korea her kan jeg anbefale juvenex spa (25 West 32nd street) hvor jeg fik en fantastisk body skrub og kold, varme bade og sauna i en lerhytte. Der ligger en sjov og god koreansk BBQ hedder Jung ko på 2. Sal i en kontor bygning, den er ret populær så kom tidligt. Vi fik kimchi pancake til forret og naturligvis BBQ til hovedret, det smager fantastisk og bliver tilbered på grillen på bordet af tjeneren og der er massere af små skåle med tilbehør og salat. Man kan ikke købe dessert men den kan med fordel købet i den franske lag butik lidt længere nede af gaden nedsat BBQ stedet.

Little Tokyo:

Ligge i east village (ret punk kvarter) omkring 9. gade, 3. ave og Stryversant street. Det begrænser sig dog til et japansk supermarked og sushi steder.

http://ny.eater.com/2015/2/20/8073595/little-tokyo-east-village-new-york-sietsema

 

Yndlings område på Manhattan: Chelsea, Soho, Greenwich village, east village:

Der ligger rigtig mange gode gallerier i Chelsea i området imellem 9. og 10. ave. fra 22. til 29. gade


Roosevelt Island tramway

Denne svævebane glider over east river fra 60. Gade til Roosevelt Island. En flot tur, som kun koster 2,75 dollar (dvs indgangen til metroen i 2 timer). En gåtur på Roosevelt er flot, især i April hvor alle kirsebærtræerne blomstre.

Billedresultat for roosevelt tram new york

 

Brooklyn:

Det indendørs Brooklyn flea market er rigtig godt, jeg faldt for et koncert foto af Bruce Springsteen fra 1975 samt en gammel amerikansk nummerplade som skal op at hænge i slyngelstuen på vores skønne ødegård i Sverige når vi kommer hjem på ferie til sommer.

I kælderen under markedet i en stor gammel hal ligger en rigtig god madhal.


Pr 1. april rykket udenfor til east river park i Williamsburg (stå af på Bedford ave. subway station).

Der er meget rigtig lækker mad men det var den dag vi var der virkelig proppet og køerne til boderne var for lange. Loppis delen var ikke specielt imponerende. Et besøg værd hvis man er i nærheden. Bedford avenue er altid hyggelig at gå på, mange gode cafeer, vi spiste nogle vilde og lækre kager på konditori.

Jødisk kvarter I Williamsburg

Det jødiske kvarter i Brooklyn er spændende at køre igennem, man føler sig hensat til en anden tid og et andet sted. Alle ermehet ortodokse og har krølle foran øreret og sort hat, damerne helt i sort tøj. Alle skilte er skrevet op hebraisk og der er meget stille. Jeg cyklede igennem og det var sn god oplevelse.

Red hook

I Brooklyn ligger et gammelt Hollandsk industri og lager hal område ud til East river med udsigt til Manhattan. Da Manhattan blev for dyr blev Brooklyn, Williamsburg osv populært og på de seneste er Red Hook blevet stedet kunstnerne, arkitekter mm er rykket hen. Der er virkelig hyggeligt.

Vi fik dem bedste lime pie jeg endnu har spist herovre hos Key Lime Pie


Spare ribs og wings fik vi i de rustikke lokaler hos Hometown.

Williamsburg

Et afslappet lidt Vesterbro agtigt hipster sted. Særligt Bedfort ave, Wythe,  ave er hyggelige. Det er der jeg gerne bor på hotel når jeg overnatter i New York.

Bushwick

Der er meget flot graffiti og andet gadekunst i Bushwick. Ligger på Long Island ligesom Brooklyn og Williamsburg m.m.

Billedresultat for bushwick brooklyn

Liberty state park

Ligger på Jersey siden af Hudson river. Der er god udsigt til miss Liberty og bådture til Ellis Island (hvor imigranterne ankom til i “gamle dage”  og selve Frihedsgudinden (man kan komme op i hende, men kun hvis man har bestilt billetter i rigtig god tid).  Der er et museum på den gamle stations hvor imigranterne tog togene ud i landet når de ankom til N.Y.

God gåtur langs vandet og en stor legeplads.

Museer

Det museum jeg er mest vild med er gadens museum, altså street art, det findes over hele byen hvis du kigger godt efter. Det er meget varieret og skifter tit, der er mange politiske budskaber og kan komme i forskellige størrelser og varianter.

MOMA:

stort imponerende museum med virkelig meget flot moderne kunst, et helt rum til hvert af de store så som Monet, Picasso og Warhols. Har en hyggelig gårdhave med kunst også, og en fantastisk museums butik med stort udvalg af bøger, plakater mm. God restaurant.

Der er et rum med kun Monet malerier. Der fik jeg en aha oplevelse I forhold at forstå hvor god han var til at gengive fornemmelsen af vand I sine malerier.

Her et billede fra en udstilling med en kunstner fra Congo der havde bygget fantasi fremtids byer ud af pap og genbrug.

Pinball museum i Asbury park New Jersey

Guggenheim.

Smuk bygning med en overskuelig kunstsamling og mange flotte og forskelligeartede værker. 

 

The Met (Metropolitan museum) .  

Kæmpe stort museum (et af verdens største med over 2 millioner genstande udstillet) dækker kunst og genstande fra hele verden og er meget historisk. Bla er der et helt egyptisk tempel (Dendur templet) og en kinesisk have samt et japansk  rum (fra et traditionelt hus) udstillet. Jeg udvalgte enkelte områder og brugte 3 timer derinde. Så en flot foto udstilling og et flot installation af et klædeskab. Der var også adskillige rum/lejligheder fra forskellige tidsperioder i New York. Entree prisen bestemmer du selv.

The Withney museum

Museum med en stor moderne kunstsaling og vekslende udstillinger. Den udstilling jeg så havde en del installations kunst.  Er for nogle år siden flyttet til en flot nybygget bygning med udendørs terrasser og en stor museums butik. Ligger I Chelsea hvor highlinen startet.

Dream house

Dette er nok det mærkeligste museum/installation jeg nogen sinde har oplevet. Det er en slags installation for lys og lyd i en 2 værelses lejlighed som man kommer op på via en lille stejl trappe. Der er ingen skilte på gaden som viser at det er der. Museet/installationen har været der siden 1996 og er oprettet af et eksentrisk par som elsker lyd og musik.  Når man kommer ind på museet (det koster 10 dollars) er der en meget høj vibrerende lyd, lidt som lyden af en stor færgemotor eller en stor drone, den er så høj så man kan mærke den i brystet. På gulvet er der et tykt gulvtæppe som føles dejligt på ens bare tæer (man stiller sine sko ved indgangen) og dæmpet belysning. Man ligger sig på gulvet med sit hoved på en af de puder der er spredt rundomkring og så slapper man af lige så længe man har lyst. Der er lidt neon rør i forskellige form og farve samt andet lys kunst. Et besøg værd hvis man har lyst til at slappe af i specielle omgivelser. 

The MAD museum (museum of art and design)

Museum med focus på design, vi har set en udstilling omkring lyd og rørt ved billeder på væggen der sagde lyde og leget på en legeplads med lys mm. Det er et interaktivt museum og et besøg værd. Ligger lige ved Columbus circle

Brooklyn museum

Et af usa´s største museer. Vi har været inde og se en rigtig flot David Bowie udstilling, med 400 genstande fra hans karriere, bla kostumer, håndskrevne sangtekster osv. Museet ligger i Prospect park og ved siden af Brooklyn Botanik gardens som er et besøg værd hvis man er til botanik, Amalie og jeg var der til Sakura festival hvor vi så kirbærtræerne blomste og der var en masse japansk kultur underhold og mad.

Museum og Natural history.

Kæmpe museum som især er kendt fra filmene “Nat på museet”, her kan både børn og voksne bruge lang tid på at kigge på alt fra udstoppede dyr til det store langhals dino skelet og se film om universet.

Intrepid

Gammelt hangar skib fra 2. Verdenskrig med udstilling af fly, u-båd og rumkapsler. Sjovt for børn og  voksne, vi var i flysimulator og blive revet rundt, rimelig svært at dreje sådan et fly fandt vi ud af.

PS1

MoMa´s mere eksperimentelle afdeling som ligger i Queens. Der er meget installationskunst som er både flot, mærkeligt og tankevækkede. Selve museet ligger i en stor gammel bygning som er ret flot på den lidt slidte broolyn måde.

 

Noguchi museum

Museum tilegnet den japansk/amerikanske billedhugger og designer Isamu Noguchi (1904-1984). Ligger i Queens. Er råt og har en helt speciel arkitektur som rummer de fine sten skulpturer og lamper rigtig fint, og der er en flot lille zen agtig japansk sten have. En lille cafe og museumsbutik er der også, jeg købte denne plakat som jeg har fået indrammet.

The tennenment museum

Museet er indrettet i tennenments (billige lejligheder). Her var immigarnt familier som var kommet med både fra Europa tidligere var stuvet sammen under dårlige sanitære forhold. Der er forskellige rundvisninger (af ca. 1 ½ times varighed) hvor man kan opleve en række skæbnefortellinger . Vi fulgte et irsk par som i slut af 1860´erne kom til landet og boede i den slidte lejlighed (som man blev vist rundt i) med deres 5 børn hvoraf den ene døde. Der er langt et stort arbejde fra museet i at kortlægge de videre skæbner for familien.

Det er en interessant måde at få historieundervisning og spændende at gå rundt i de små rum i lejligheden som i stand er ført tilbage til hvordan de så ud for 100 år siden.

Hoteller

The Williamsburg hotel

Mit favorit hotel, det ligger i et rigtig hyggligt område i Williamsburg. Har god udsigt til Manhattan, god tagterasse med bar og Swimmingpool og dejlige Brooklyn style værelser (nogle af dem med en lille altan).

The Standart hotel

Ligger ved high linen. Har skøn udsigt til Hudson river. God Tagterasse. Er lidt dyrt.

Sohotel

Er et hyggeligt hotel som har gode famlierum.

Butikker.

Jeg shopper ikke rigtig så meget herovre, syntes det er sjovere at kigge på museer, mad og stemning på gaden.

Men et par gode genbrugsbutikker har jeg fundet. Homeworks Thift shop ligger mange steder i byen, man kan finde gode ting der. Her er et udvalg af rimelige heftige mærker i butikken som ligger upper east side. Overskuddet går bla til hjemløse i New York.


Brooklyn

Beacons closet

74 guernsey st
brooklyn, ny 11222

https://beaconscloset.com/

Stor genbrugsbutik med virkelig meget tøj.

Printed matter

Bogbutik i Chelsea som sælger små særudgaven af kunst bøger udgivet af malere og forfattere fra N.Y. Der kan mam gå rundt og kigge i lang tid og finde mange pudsige bøger og tryk.

Soho og Greenwich village

Bedste og hyggeligste shoppe område er SOHO og Greenwich village. Nogle ville sige 5. Anenue, jeg er ikke enig, men hvis man er til high end eller  kædebutikker (urban outfitters, Zara, H&M mm) så er det der man skal shoppe.

Shibui

38 Vashington st. Brooklyn

Antikvitetsbutik i Dumbo med Japanske antikviteter.

The Strand

En fantastisk stor bogbutik I 3 etager som har både antikke, nye og samleobjekter i form af sjældne 1. udgaver mm. Jeg er vild med den butik og må sætte begrænsninger på højest 3 bøger når jeg er derinde for ikke at købe for mange med hjem.

Taschen

Hvis man som mig elsker store bøger (coffe table størrelse), så er der virkelig mange at vælge imellem og beundre i denne butik. Dog begrænset af at det kun er Taschens egne bøger. I kælderen er ofte en lille udstilling af foto kunst.

Verameat

https://www.verameat.com

En af mine yndlings smykkebutikker. Ligger i lower east side ( 315 E 9. street)

Scosha

Williamsburg på Grant street nær vandet. De har deres værksted I baglokalet og har nogle rigtig fine guld, sølv smykker til både mænd (armbånd med lavasten) og kvinder.

Woodbury outlet

Kæmpe stor outlet by som ligger ca. 1 time nord for N.Y. Vi kører af og til derop og køber sportstøj og sko hos især Nike, der er mange penge at spare når man skal købe sko osv til børnenes sport og mit for den sags skyld.

Musiksteder

Bowery Ballroom:

Lidt Vega agtigt spillested på Manhattan

Summerstage i central park.

Vi var inde se Patti Smith og senere … på denne scene ved 5. Ave og 71 gade i centralpark, det var super.

Der spilles dagligt sommeren igennem, det er en hyggelig scene og der kan købes god street food og fadøl på området.

Brooklyn Bowl

Bowling og koncertsted i en, smart må man sige. Og så kan man også spise snasket mad hvis man har lyst til det.

Madison Square garden

Verdens mest kendte arena som Amerikanerne i vanlig selvsikker stil selv udtrykker det. Men den er også god at være til koncert i, der er altid god stemning og plads til 23.000 gæster. Man kan også se Basketball, ishockey mm. Vi har set U2, Niel Diamond, Depeche mode. For nylig var vi alle 5 inde og se Drake, det var på børnenes opfordring. Vi tænker meget over at få udnyttet de mange muligheder vi har herovre for at opleve ting vi eller ikke ville have inden for rækkevidde i Danmark.

Drake gave en god koncert, og ungerne elskede det. På billederne fornemmes scene showet hvor selve scenen var en stor skærm som viste alt fra vulkaner til swimmingpools. Der kom også en svævende Ferrari rundt i salen.

 

2 meninger om “N.Y city guide og anbefalinger”

  1. Hvor er det en vild guide, Tine. Glæder mig til at benytte mig af den . Mærker I vegetar/veganerbølgen?

  2. Hej Tine

    og tak for tips, dejlig med noget inside viden.
    Vi skal nemlig prøve kræfterne med NY om en uge, glæder os.

    hilsen
    Kirsten og Sorin Nita, forældre til Julie, Hvalsø skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *