Street art

Street art

Der er dejlig meget street art i New York, jeg har samlet nogle af de værker jeg har set og foreviget på gade.

I Bushwick er der særlig meget da der via Bushwick collective (i Brooklyn) er organiseret en hel gade med plads til værker. Hvert år i starten af juni bliver forskellige både internationale og amerikanske street artist inviteret til at udsmykke en væg hver. Der er mange om budet og det er store kunstnere der får lov at lave deres kunst her, Stilen er meget varieret og de bedste værker bliver ikke malet over men får lov at blive nogle år.

Søster og jeg var på guided tour i området. Guiden var meget autentisk og selv aktiv grafitti kunstner, havde målerpletter på bukserne spraydåser i lommen, han var blevet snuppet for at lave grafitti et par gange, og havde overnattet i fængslet, men generelt bliver det ikke straffet så hårdt da dommerne, som han sagde, havde værre forbrydelser som mord og andet at tage sig af og som de straffede hårdere.  Hans tag holdt han dog hemmeligt, da han ellers kunne blive straffet hvis politiet ville kunne se alle hans “autograf” rundt omkring i byen, og retsforfølge ham for det.

Det var spændende at høre om de forskellige kunstnere og stilarter samt teknikker indenfor streetart. Der var en del politiske værker, men ikke så mange som de ulovlige man ser rundt omkring.

Link til guidede ture:

http://streetartwalk.com/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *