På vej mod sommerferie

Tur til Philly med fodbold

Amalie og Mikkel havde stævne I nærheden af Philadelphia, så vi var alle på weekendtur  for at heppe. Vi kunne dog ikke bo på det samme hotel da holdene spillede I forskellige ender af byen og holdene med deres forældre boede ikke på de samme hoteller. En stor del af turen er også at bonde med de andre fodbold forældre, fælles middag og udflugt til en festival for gamle træskibe i havnen. Det var hyggeligt og begge børn havde et godt stævne og er glade for holdene.

Efter sådan et stævne får vi altid en masse henvendelser fra colleges som scouter til deres college hold, så det er også en del af stævnet for især Amalies hold som om nogle år skal afsted på college, og som kan være heldige at få noget af uddannelsen betalt via et scholarship.

En løbetur eller to blev det også til, her på trappen hvor Rocky løb, der var naturligvis et par stykker der stod og skyggeboksede ved trappen.

Keramik kursus

I foråret gik jeg til keramik (1 gang om ugen i 8 uger), og har lært at dreje en masse forskellige ting I ler. Af en eller anden grund har jeg altid haft lyst til at prøve hvordan det var at hive skåle, kopper og kander ud af en lerklump og med dejlig fedtede fingre forme dem. Jeg havde desværre ikke nogle cowboy smækbukser ellers havde jeg nok lignet Demi Moore fra hendes rolle I Ghost en del…

Det var fantastisk at have tid og mulighed for at lære et nyt håndværk og skabe nogle helt konkrete ting som vi kan bruge herhjemme. Her er min drejebænk på studiet hvor jeg fik undervisning.

Et lille udpluk af de færdige resultater.

Koncert med U2

Med Tavs´s forretnings forbindelser var vi I år inviteret til koncert med U2. Først på hotel med fantastiske kokke og bartendere der mixer mad og drinks efter dit ønske samt sniksnak med Tavs kollegaer

Så lå der lige en sød lille vaskebjørnsunge roadkill på løbeturen.

Rikke på besøg I en uge. Det er så rart at have god tid sammen til at opleve og snakke og dele vores amerikaner liv og hverdag. Vi deler glæden for sport og vi nåede at få sved på panden en del gange. Til koncert I central park med Gregory Porter I støvregn fik vi også oplevet.

En anden koncert vi også var med til var den årlige sommer koncert med Mikkels skole kor. Det lød skide godt, de forstår altså at synge igennem de unge mennesker.

Drengene fik fine diplomer ved afslutningen på deres ESL (English second language) klasse. Nu taler og skriver de flydende engelsk. Det har virkelig været et godt forløb.

Der var flere mindeværdig optrædener den aften da mange af børnene elsker at optræde (ikke nogle af vores to vil jeg indskyde), Jeg vil aldrig kunne høre Miley Cyrus´s “Party in the USA” uden at smile ved tanken om den kinesiske piges som sang højt og helhjertet med på sangen (kareoke version).

 

Alf kom forbi New York for at rescerche til hans kommende tur som rejseleder på et krydstogt som ender I the Big Apple. Vi spiste på en dejlig restaurant på The Met efter at Rikke og jeg havde set en fantastisk udstilling om “heavenly bodies”, som altid virkelig flot sat op og nogle meget kunstnerirske og smukke stykker tøj. Kort tid efter så Amalie og jeg filmen “Ocean 8” som er optaget på museet og bygget op omkring et tyveri under The Met Gala som er den årlige fest der åbner tøjdesign udstillingen. Det er altid sjovt at se de steder man har været I filmen, det giver et ekstra lag.

Udstilling på The Met

 

Augusts klasse siger farvel til deres lærer Mr. Paradise da de altid skifter lærer når de efter sommerferien rykker en klasse op.

Fejring af sommerferie på vores yndlings restaurant I N.J.

Amalie har 1 uges pre-camp der skal overstås inden vi rejser til DK så vi kan nå Roskilde Festivallen. I starten af august har hun så den endelige try-out og udtagelse til High School holdet.

Endnu en fejring af snarlig hjemrejse til Danmark med kæmpe milkshakes på Eco tap and grill.