Thanksgiving og ugly chrismas sweaters mm.

Der er ikke noget som gode snakke og oplevelser med en af sine bedste veninder. Her er lidt billeder fra Sara´s besøg hos os.

Min første teateroplevelse på Broadway; Beautiful. Den handler om sangerinden Carol Kings liv, og var rigtig god, utroligt at skuespillerne kan hive sig selv op til at levere sådan en præstation hver dag.

Efteråret er over os og der er massere af blade overalt, specielt ser de ud med alle de bunker af blade som bliver revet sammen og lagt i siden af vejen indtil de i slutningen af november bliver hentet af en stol lastbil fra kommunen som suger det hele op og kører det til genbrugspladsen. Smart nok, men det fylder og minder lidt om vinter hvor der ligger store bunker sne og blokere for parkering på vejene.

Movie night på August skole. Vi så filmen “Nutt job 2” i gymnastik salen sammen med ca. 300 andre børn og forældre fra McKinley school. Endnu et tiltag for at samle penge ind til skolen, entree var 3 dollars og pizza 2 dollars. En hyggelig aften, hvor mange børn ankom i nat tøj og med soveposer at putte i.

Mine svigerforældre Jais og Helle har lige været på besøg. Her er vi på tur i Harlem som bød på helt andre ting end jeg ventede, der var slet ikke så slidt og slum agtigt som jeg havde forestillet mig. Vi så b.la Hamiltons Hus (der regnes som en af USA´s stiftere da han  var med til at skrive uafhængighedserklæringen sammen med G. Washington ) og Apollo Theater som har fostret utallige afro amerikanske sangere, mange har fået deres gennembrud ved åben mikrofon aftener.

Vi var også en tur på min yndlings strand, der så vi 14 sæler ligge og hænge ud på en sandø, de var tykkere og mere lyse i skindet end dem jeg kender fra de danske farvande, mindede mere om de grøndlandske sæler

Jais og Helle var også sammen med os på Thanksgivings day (der var 2 fridage fra skole pga højtiden). En stolt tradition for amerikanerne, for mange større end jul, alle børnene er hjemme fra college. Vi forsøger i vanlig stil at hænge i med de lokale specialiteter, jeg har fået opskrifter af mine rutinerede amerikanske  husmor bekendte. Her er vores pragteksemplar af en kalkun, 5 kg var dens kampvægt. Den blev rigtig god, kun brysterne var lettere tørre, hvilket var bedre end forventet da mine oplevelser med Kalkun generelt er lidt uheldige. Der blev også virkelig kælet for den som i kan se på billede dokumentationen her.

Som tilbehør fik vi kartoffelmos (ikke af søde kartofler som man ellers normalt gør), hjemmelavet cranberry sauce (kold tranebærsov, virkelig lækkert, det må vi også have til jul…minder meget om det svenske Lingonsylt som jeg holder meget af), appelsin salat og brun sovs selvfølgelig. Tror vi vil holde fast i den tradition når vi er tilbage i danmark igen.

Her er Augusts livagtige og naturtro eksemplar af en kartoffelmos vulkan med brun lava sovs. Billedet blev sendt til skoleinspektøren på hans skole, som nu har lavet en planche med alle de flotte vulkaner som skolens børn, på hans opfordring, har foreviget og sendt til ham fra thanksgiving.

Amalie bagte chokolade med marengs pie (normal er det pumpkin pie, men det er vi ikke blevet overbevist om er en god ide endnu) . Den blev mega lækker.

Så slap vi heldigvis for at købe sådan en kalkun kage som denne.

Black Friday

Vi kastede os ud i black friday for at opleve hysteriet og spare nogle penge på julegaver, for der er en del at spare. Folk stod her i kø foran Target, der var politi på stedet for at opretholde lov og orden og undgå håndgemæng. Det startede allerede kl. 17 på thanksgiving og mange steder holdt åben hele natten, der var kø og nedtælling og hujen og klappen, men det gik stille og rolig og folk læssede godt i vognene må man sige, der kunne vi slet ikke være med.

Julestemning

Julen er i den grad ved at gøre sit indtog i butikkerne, her i form af vanvittige julekugler (ja, jeg havde svært ved at vælge og købte disse med hjem og lidt flere…).

Så er der kommet en masse julesweatre på bøjlerne. Det er åbenbart noget der bliver gjort meget ud af, nogle med lys og andre med lyd,  i skolerne og på arbejdspladserne er der en dag eller to hvor alle tager der ugly christmas sweater på. Jeg er spændt på at se Tavs i sådan en……

Og Macy har julepyntet deres udstillingvindue.

Der er i øjeblikket en nedtælling i gang til Lars, Thea, Anker, Kaj, Olga og Alma kommer på besøg 19. december og holder jul og nytår hos os.

Jeg måtte en tur til IKEA for at finde et lys der kunne skrives på til kalenderlys, det er som om at de fleste lys jeg har kunnet finde er med duft og hældt på glas.

Min elskede Summerbird chokoladekalender med 2 stykker luksus bag hver låge, måske kommer jeg til at spise begge 2 selv indimellem. Undskyld Tavs.

Tørresnor med en lille slikting i posen fra danmark hver dag.

Nu er det anden gang vi holder jul i Westfield og sjovt at kunne pynte op igen, nu hvor tingene nærmest har deres faste plads.

Julen er en stor oppyntningsfest i forhaverne her i byen (det kommer der billeder af når det rigtig tager fart med dekorationerne), men i skolen er det ikke lige så stort og hyggeligt som i Danmark, jeg tror det er fordi der er så mange forskellige religioner og ikke alle fejre jul. Så vi holder fat i det hyggelige her i huset og vil følge den danske julekalender i fjernsynet og lave en masse julebagværk.

New York stemning. 

Washington square park hvor der altid er en hyggelig stemning og musikere der spiller og lidt små demostrationer i gang

Der er altid lækre biler at beundre.

Impire state building forsvinder i skyerne.

Mikkel har fået en Award for at være så dygtig og positiv i skolen og på den måde understøtte skolens ånd. 3 gange om året indstiller lærerne  elever til denne pris. Mikkels matematik lære havde indstillet ham.  Vi var på pletten i skolens kantine morgen og overvære overrækkelsen, der fulgte et lille gavekort til kantinen med som præmie.

Mikkel bliver meget motiveret af det meget amerikanske system med karakterer og test mange gange om ugen, det er nemt for ham at følge med i hvordan han klarer det og det tænder hans konkurrence gen.

Halloween

Jeg skal da lige love for at vi er kommet til Halloweens hjemland. Det har været et tema både i butikker, forhaver og reklamer hele oktober. Vi har hængt i på bedste vis. Vi følger de amerikanske traditioner når vi bor her, det er en af vejene til integration tænker jeg.

Vi har været på en gård som havde pumpkin picking, det var vildt at se hvor mange forskellige slags græskar der findes og diversitet i størrelse og udseende var stor.  Der var gårdbutik med apple cider donuts, hjemmelavet cider (æblejuice) samt æbler, mums. Børnene var udforskede en stor labyrint i en majs mark,  der var også mulighed for at køre i hø vogn bag en traktor og lave æble plukning.  Det er en hyggelig tradition som mange familier laver i løbet at oktober.

Vi valgte alle sammen et græskar og de pynter på vores trappe.

Her er lidt uddrag fra de mange ting der kan købes i butikkerne til halloween. Der er virkelig mange kager og drikkevarer  med “pumpkin spice” smag.

Ny spændende tradition! Op til Halloween Boo’er man hinanden ved at ringe på døren, stille en gave på dørtrinnet og gemme sig. Derefter skal den der er blevet booet gøre det samme mod en anden familie. Vi blev booet i går og har booet igen til nogle andre.

Udsmykningen har været massiv i forhaverne, og der er nogle som virklig giver den gas kan i se, lidt bizart til tider vil jeg sige.

Og så er det lige nu i øvrigt en mystisk blanding af gravstene, skeletter og valgskilte. Her er der ikke ikke valgplakater i lygtepælene, men i stedet tilkendegiver mange hvad de stemmer via skilte i forhaven. Der er kommunevalg og valg af guvernør d. 7. november. Der er en del der gerne vil af med Chris Christie som statens ret kontroversiel republikansk guvernør, han har lavet en del rav i den og er i øvrigt bedste venner med Trump og var i spil til vicepræsident posten.

Selv bilerne er Halloween udsmykket (håber jeg……)
Vi er lidt mere old school med vores græskar Amalie har skåret ud.

Det har ikke været nemt at vælge imellem de mange vilde masker og dragter der er på hylderne.

Natten til Halloween var der nogle der lavede (sød) ballade på huset da det var mischiefs Night, toiletpapir i træerne og massere af gummi ænder i haven, på bilen, i vindues karme og trappen. Tror det var genboen, så vi hævnede os naturligvis på bedste vis med spindelsvæv m.m. Det blev klaret imens vi sad og så 2 sæson af serien Stranger Things, den er rigtig god, men også rimelig scary.

På selve halloween dag var der gang i den på skolerne, mest for de yngste, I middle school hvor Mikkel går, var ca. ½ af eleverne klædt ud og der var præmier for bedste kostumer. i High school var kun få klædt ud. Mikkel og Amalie var ikke klædt ud.

På Augusts skole klædte børnene om i frokostpausen og så var der Halloween parade, her ser vi skoleinspektøren fører an.

Herefter var der fest i klassen. Jeg er blevet class mom sammen med en anden mor, og stod for denne lille fest på en times tid. Class mom svarer lidt til kontaktforældre, hvor man står for forskellige arrangementer. Vi har blandt andet haft inviteret alle forældrene i klassen til brunch i vores hus. Det var kl. 10 om formiddagen på en hverdag og 12 dukkede op, det siger lidt om hvor mange der er hjemmegående. Man deltager også i skole bestyrkelses møde (PTO meeting) et par gange om året, jeg missede dog det første. Jeg havde planagt at deltage, troede at det var kl. 20.30 om aftenen, men det var altså kl. 8.30 om morgenen. Jeg skal lige vænne mig til at det er om dagen alle disse ting foregår, det er jeg jo ikke lige vant til i Danmark.

Her har vi de snacks der var til festen, det er lidt svært at finde noget som alle kan tåle, da det ikke må indeholde gluten eller nødder (eller være lavet på en fabrik der har fremstillet noget med nødder), men vi fik alt godkendt af skole sygeplejersken og alle fik safe food som det kaldes.
August fulgtes med sin ven Griffin fra klassen og hans Crew og havde det sjovt med at gå rundt at stemme dørklokker i nogle timer.

August samlede 10 kg !!!! slik ind. Der er lige kommet mail fra skolen om, at man kan donere overskydende slik til folk som ikke har så meget at gøre godt med, så mon ikke vi enes om at i hvert tilfælde lidt af det bliver kanaliseret den vej.

 

Vi har haft ca. 40 gange med flokke af børn der ringer på, godt vi har købt stort ind af slik. Det er altså en ret hyggeligt tradition syntes vi alle sammen. Amalie og Mikkel syntes det var sjovt at give slik dem som “trick og treatede”.

Vores genbo har gennem de sidste par måneder gået og forberedt en overraskelse til Halloween gæsterne som ringede på døren. Når man trykkede på ringeklokken kom denne væmmelige vampyr op af en røgfyldt kiste med en fælt grin og over os fløj flagremus. Pænt scary, der var mere end et barn der måtte trøstes når de havde ringet på deres dør.