Fodbold

Så kommer det lange og uundgåelige fodbold indlæg.

Fodbold fylder en del i vores liv. Alle 3 børn spiller det ligesom de gjorde i danmark og træner 3-4 gange om ugen samt en kamp eller 2 hver i weekenden. Det er egentlig ret hyggeligt da vi har god tid til at kigge på kampe i weekenden. Det involvere også en del kørsel rundt i New Jersey stat, nogle kampe ligger op til 3 timer væk, så vi får set mange forskellige byer i staten som vi ellers ikke lige ville have lagt vejen forbi. Amalie og jeg var forbi Princeton i søndags, det var en flot by med imponerende skoler og college campus.

Westfield soccer er en stor klub (ca. 2000 medlemmer) med mulighed for at spille på mange forskellige niveauer. Der spilles på mange forskellige baner rundt i byen, 6 forskellige steder, så det er som soccer mom med at holde tungen lige i munden når børnene skal køres til og fra træning, jeg har endnu ikke sat nogen af på den forkerte bane👍🏼

Her er August hold til træning indendørs i vinter
Verdens ondeste/smarteste ismand holder lige udenfor fodbold banerne når det er varmt i vejret, uha, den er svær at gå forbi når man godt varm er på vej hjem fra træning.

Trænerne

Trænerne er professionelle ansat af klubben og har selv tidligere spillet på højt niveau. Amalie har en kvindelig træner, Jade, som har spillet for Arsenal. Mikkels har spillet på det mexikanske landshold og Augusts har jeg ikke helt styr på. Der er mange engelske trænere, de er ansat af et træne firma fra england som står for visa osv. Det er nogle dygtige og flinke trænere, og der er en naturlig respekt for dem.

Try out

Hvert år er der try out til de forskellige hold. En masse håbefulde børn møder op til prøvetræning og bliver vurderet af en flok trænere og så plukkes de dygtigste ud, på Mikkels hold var der 4 som ikke kom videre til Premiere team som de udvalgte hold hedder (det er her Amalie spiller nu og Mikkel skal spille på efter sommerferien), det var ret syndt for de børn som jo hele sæsonen har spillet sammen med de andre.  Men sådan er gamet her, sport er seriøst, noget der giver respekt og på længere sigt en mulighed for at få et scollarship til college som hurtigt løber op i 70.000 dollars pr. år!!! altså næsten 500.000 kr pr. år…

High School soccer

Amalie starter jo i High School efter sommerferien. Her er sport også en stor ting, og en indgang til et socialt tilhørsforhold. Her er der naturligvis også try outs. De ligger en måned inden skolestart og varer et par dage, vi har netop været til møde om dette, hold da op det var(igen)  meget ambitiøst. En del af try out forløbet består saf af 7 fysiske test, de indeholder både tekniske øvelser samt styrke, så nu er det igang med træningen for man skal bla kunne junglere med en bold 80 gang og tage 24 armbøjninger mm.  Kravene er dog størst hvis man går efter at komme på Varsity holdet (skolens 1. hold, det er dem som har de “flotte” college jakker på som vi kender fra film), lidt mindre på JV (2. holdet) og mindre igen på freshmen holdet, de sidste 5 år er alle der ansøgt om at komme på holdet blevet godkendt, så det ser lovende ud for Amalie.

Selve high school fodbold træningen starter dagen efter try out og foregår 5 dage om ugen, så der blev lige taget en luns (4 uger) af sommerferien. Men hvad, den er jo i forvejen 11 uger lang.

Når skolen starter går spillerne hver dag til træning efter end skoledag, 1-2 gange om ugen er der kamp, her bliver spillerne kørt afsted i fælles flok i de gule skolebusser, så det skal nok blive sjovt for Amalie at være en del af.  

Sæsonen løber frem til oktober, og herefter starter sæsonen på Premiere holdet, mange af spillerne på Amalies hold går på forskellige high schools, så de kommer til alt duellere mod hinanden til high school kampene.

Det er billigt at dyrke sport i high school, 150 dollars og uniformerne skal man ikke engang selv købe. Når high school soccer sæsonen er slut kan man komme til try out på andre sportsgrene hvis man har lyst (og tid).

På sidelinien.

Der er ikke samkørsel til kampene, man mødes omklædte på banen og kører hjem uden at tage bad og klæde om sammen.

Vi bruger som i næsten kan regne ud en del tid på sidelinien. Vi er ved at lure hvordan man hepper på engelsk. Der bliver heppet og ofte kommer det til lidt meningsudveksling med modstander holdets forældre, det er ikke altid lige kønt, der holde vi os meget i baggrunden, men igen, der er meget på spil for både børn og forældre.

Det er nogle veludstyrkede og rutinerede soccer parents vi har med at gøre, vi taler her om campingstole med tag og veludrustede køletasker mm.

Vi sidder på bleechers og hepper, det er også her man stiller sig nedendunder når det regner.

Der er opbakning fra familien på lægterne
Vi har efterhånden fået lært de små forskelle der er på reglerne. Man må ikke lave hovedstød før man er 10 år. Generelt anses hovedstød for noget ret farligt og der går et sug igennem fodboldmødrene på bænken når nogen (især deres eget barn) header til bolden. Alle er bange for at det fører til hjernerystelse, der er af uvisse årsager mange børn som får hjernerystelse, markant flere end jeg har oplevet i Danmark. Nogle spillere er sågar iført et pandebånd med stødpude på under kampen.

Der spilles med off-site fra August alder.

Der er altid betalte dommere og linievogtere til kampene og alle spillere har deres eget spillerkort som dommerne tjekker før kampstart.

Tøjet og kontingent.

Spillertøjet køber man selv og vasker selvfølgelig også selv. Der trænes også i ens dragt. Her er Amalie i sin trænings dragt.

Derudover har man en taske med sit navn broderet på, her er plads til bolden som man selv har med til træning, samt kamptrøjer i 2 forskellige farver. Og selvfølgelig lange bukser og lynlåstrøje med logo. De ser skarpe ud, gør de, når de stiller til kamp (og træning for den sags skyld) nogle som jeg ville have rystet i bukserne over at møde da jeg selv for hundrede år siden spillede fodbold.

Hele herligheden løber op i ca. 300 dollars (2000 kr) pr barn, men så bruger man også den samme model i 2 år….

Mikkel og August i deres træningstøj
Prisen for at gå til fodbold er også markant højere end vi er vant til. For at spille på Premiere holdet koster det 2200 dollars pr. år. Av for den da, det er 15.000 Dkr. pr barn, og der er desværre ingen søskende rabat. Men ungerne er vilde med det og udvikler sig meget som spillere og har glæde af det sociale sammenhold der er på holdet. Det er rart for dem at være i et forum hvor man kender alle reglerne og hvor man får af vide hvad der skal ske hele tiden, og man er automatisk en del af de sociale relationer i kræft af at man går på holdet. Der bliver også i både Mikkel og Augusts frikvarter spillet en del fodbold.

Amalies hold en kold vinterdag. Banerne kan godt være lidt forvirrende med alle de forskellige streger, da der både spilles fotball og soccer på de,. Der spilles oftes på kunstgræs.

Her var jeg med Amalie til kamp på en mark. Da der ikke klædes om er der jo derfor ikke er behov for omklædningsrum mm er det ofte nogle mærkelige steder banerne ligger. Denne ban var udlejet af en virksomhed som lavede rullegræs, og på deres græs arealer var der 4 fodboldbaner som kunne bruges. Vi troede vi var kørt forkert da det lå midt i ingenting.

Boston

Vi har lige været i Boston med Amalie og hendes hold. De spillede stævne over nogle dage i forbindelse med en forlænget weekend pga. Mermorial day mandag (på memorial day hyldes soldaterne og de faldne igennem tiden). Der kunne købes mange ting med stars and stribes på i butikkerne

Da Boston ligger 5 timers kørsel nordpå boede vi 3 overnatninger på hotel sammen med resten af holdet. Det var en hyggelig tur. Boston er en super hyggelig og meget historisk by, som har meget at byde på. Der blev spist Lobster Roll, som er en lokal specialitet og vi gik på freedom trail, hvor vi kom forbi mange spots fra krigene (bla uafhængigheds krigen mod englænderne).

De var seje og gik efter gruppespillet (3 kampe a 1 time) videre til semifinalen som de tabte. Kampen blev spillet på et pige college som var virkelig flot og lå fantastisk. Hillary Clinton har læst på dette college.