Indkøb og ugen der gik

Hold fast, for her kommer det meget efterspurgte og meget lange husmoderagtige indslag from the USA.

Her er ufattelig meget at vælge imellem på hylderne herovre og virkelig mange forskellige supermarkeder at vælge imellem.

Vi er ved at lure hvilke dagligvare butikker der er gode at handle i. Vi har prøvet de første 7-8 meget forskellige butikker. Lige fra det lidt trashede Walmart med våben salg, næsten kun færdigretter, ingen frisk kød og fisk og stort set ingen frugt og grønt. Til Whole Food og Trader Joes med virkelig store frugt og grønt afdelinger med økologiske varer og ingen slik og sodavand. Der er pænt stor forskel på pris og det afspejler sig også i den type mennesker der handler i butikken. Vi er endt op med primært at handle i Whole Food og Shop Rite med virkelig mange forskellige varer på hylderne, det kan godt tage rimelig lang tid at handle ind når man skal bestemme sig imellem alle disse forskellige muligheder af samme varer, jeg er vandt til at der er 1-2 forskellige muligheder når vi taler mayo, her er der 20 i stedet. Mange steder er der mulighed for at aflevere rabat kuponer som man klipper ud af blade og reklamer, det har jeg ikke gjort endnu, men det er muligvis et spørgsmål om tid før jeg også bliver en real american houswife og hiver dem op af tasken også, jeg har i hvert tilfælde fået et Shop Rite rabat kort nu.

Alkohol købes ikke i supermarkederne med i liquor shops, og så får man det selvfølgelig i brune papir poser, ligesom så meget andre ting herovre er det lige som på film.

Is udvalget er overvældende, jeg har sågar set at der er is til hunde…

Lidt forskellig slags dressing og mayonaise til alle de sandwich der laves til frokost.

Salat er der masser af i shop rite, meget er allerede skåret og klar.

Vi er pænt vilde med amerikanske pandekager til weekend morgenmad, så er det bare lige med at bestemme sig for en dejblanding og en sirup, med dette udvalg er det ikke nemt.

Hmmm ja, Bacon jam, der spændende ud, men fik ikke lov at komme med i kurven, det lød alligevel lige voldsomt nok.

Min nye favorit snack, småkage dej på bøtte, ikke ment til at bage, men til at spise fra bøtten. Jeg har alligevel altid syntes at småkager bare smager bedre før det bliver bagt, og jeg er vist ikke den eneste.

Alt der er smuldret er voldsomt populært, det kunne jeg godt ønske mig noget mere af derhjemme. Her ser vi feta crumbles, det hitter.

Når ja, og så lynlås poser, det holder altså virkelig også, man kan ikke få almindelige fryseposer.

Jeg er ved at vænne mig til at bage med tørgær, der er ikke andre muligheder, og man skal lede længe efter det. For det meste er det færdigblandede kage eller brød blandinger der er at vælge imellem. Kassedamen som jeg købte gær af havde aldrig mødt en der selv bagte og spurgte interesseret til hvordan man gjorde. Hun havde altid drømt om at prøve, måske har hun nu kastet sig ud i det, hvem ved.

Har planer om igen at gå all inn på husmor og  starte en surdej op, der er for langt til IKEA efter rugbrødsblanding på ugenlig basis. Det er den version vi har nu, og det er nu heller ikke dårligt.

Og alt bliver pakket for dig i utrolige mængder af gratis plastik poser, hver varer får nærmest sin egen pose, hvis det er mælk får det 2 poser så hanken ikke knækker. Jeg er nu begyndt at have mine egne stof poser med, syntes det blev for meget af det gode.

I trader joes får man papir poser til genbrug.


Der er ikke pant på hverken plastik eller glas, så det ligger og flyder lidt rundomring.

Indkøbsvognene skal man ikke putte mønt i, det er egentlig rart, men det resulterer så desværre i at der er fyldt med vogne på parkeringspladsen…

Og så lige en “mælkekarton”, de er altså store, 3,6 liter, god work out hver gang man tager et glas mælk.


Ugen der gik

Min ugentlige tur til New York gik til Lower Manhatten og Brooklyn og DUMBO, her er jeg på vej over Brooklyn bridge og nyder udsigten til Manhatten skyline derfra. 

Vi har i weekenden været på vandretur i Delaware Water Gap, en stor nationel park som strækker sig igennem staterne New York, New Jersey og Pennesylvania. Vi var i den sydlige del i Pennsylvania (1 1/2 times kørsel hjemme fra) og kan derved tilføje den 3. stat til vores liste over stater vi har besøgt. Der var super flot og godt at kunne kravle på sten og træstammer langs floden. Der var informationer om hvordan man opførte sig hvis man mødte bjørne og klapreslanger, de er dog i hi nu, så vi nåede ikke at skulle forholde os til det. Måske vi for brug for den viden når vi til foråret kommer tilbage og vil vandre med overnatning i telt.

Og så lige en tur på Burger King på vejen hjem og få aftensmad. 2 whopper meals koster 10 dollars, og så er der ubegrænset sodavand og nogle usædvanlige gode pommes frites til.

Amalie og jeg var i biffen og se La la land, den var fantastisk, kan varmt anbefales. Vi er spændt på at se d. 26.2 hvor mange af dens 14 oscar normineringer som den rent faktisk vinder.

Og i morgen kommer mine forældre på besøg (forhåbenlig når Trump ikke at stramme reglerne for indrejse yderligere inden da..), det glæder vi os alle sammen super meget til. Vi har det fortsat godt herover men savner venner og familie i Danmark. Og så savner jeg også en god skære ost, leverpostej (har dog fundet en god pate herovre som kan opveje det lidt) og marcipan (det er så trist at lave fastelavnsboller uden).

Vi havde også vores første danske gæst i denne uge, dejligt at have Jens på besøg og sludre med ham. Og tak for lakridser og dåsemakrel, det nyder vi fortsat godt af.

Skole og livet som hjemmegående husmor

 

Nu har vi rundet vores 1. Måned i The US. Børnene er godt i gang med deres 3. uge i skole, denne uge er kort da mandag var helligdag pga Martin Luther King JR day. De har det alle 3 godt i skolen. De syntes for det meste at det er godt at gå i skole, der har dog været en enkelt eller to off dage, men dem tager vi med på vejen. Det er nogle gange hårdt at starte forfra og ikke have nogle gode gamle venner ved sin side, men rart at have dem “i nærheden” vis de sociale medier, verden er godt nok blevet lille, og det gør det nemt for børnene (& os voksne) at holde kontakten. Der er mange lektier og test for Amalie og Mikkel. De bruger begge ca. 1 1/2 -2 timer på lektier dagligt, det gør det selvfølgelig også noget mere udfordrende at alt er på engelsk også de matematiske termer mm, men det begynder at hænge fast, og Tavs og jeg er også ved at være skrappe til det, vi er nemlig lektie hjælpere.

Amalie har terminsprøver i næste uge, da hun jo til sommer skifter skole og skal gå i High School. Lærerne er flinke og har sagt at de ikke forventer at de kan svare på alle spørgsmål da meget af pensum jo er ukendt land, så det er rart og børnene slapper af omkring det og gør det så godt de kan. August har ikke så mange lektier, Nårh jo, fodboldlektier hvor han skal øve sig op at junglere bolden minimum 10 x i træk af 5 omgange, og så læser han i bogen “dogman” på engelsk (samme forfatter som skrev kaptajn underhyler), den er sjov, syntes han, og lidt tegneserie agtig. Mikkel og August har glæde deres daglige Engelsk sprog undervisning (ESL) og får et større og større ordforråd, August rækker ofte hånden op i timerne og svarer på spørgsmål og fortæller, så det er sejt syntes jeg. Som han sagde forleden “jeg glæder mig til om 3 måneder, for så kan jeg tale engelsk flydende og få venner”, både han og Mikkel er blevet inviteret hjem til kammerater, men har ikke helt lyst til det endnu. Amalie har de sidste par fredage været med veninder hjemme, og får også besøg i dag. Amalie har nu spansk sammen med 6. Klasserne da hun forståeligt nok ikke kunne følge med i 8. Klasse som havde haft spansk i 3 år, hun ser frem til High School hvor hun har mulighed for at vælge tysk, så tænk pludselig blev tysk et favorit sprog…. Mikkel har ESL i spansk timerne, ellers ville de have en klasse sammen, det ville være sjovt.

Børnene bemærker generelt omkring skolen at der er mere ro i timerne og større respekt for lærerne som ikke behøver råbe for at få ro, det er tankevækkende. Især August nyder at der ikke er nogen børn det flegner ud i timerne, “det er underligt mor, der er slet ikke nogen der har grædt endnu i skolen”. Ellers savner han at være ude i frikvartererne, men det kommer når vi går imod varmere tider. De er alle 3 overraskede over hvor stor en dag fredag er i skolen, på Augusts skole synger børnene spontant  fredagssange, vi tror det er fordi der er så mange lektier i hverdagen at weekenden er et dejligt pusterum og fredag en endnu mere særlig dag en i danmark. Der er ingen lektier i weekenden.

Der er flere og bedre kreative fag syntes ungerne og der kommer mange flotte hjemmelavede ting med hjem hver uge.

Amalie nyder at man skifter Klasselokale og klassekammerater hver time, det giver en god dynamik for hende. De sidder sammen med nogle faste venner til frokost i kantinen, ligesom i film, og lockers har de også.

Børnene som jeg normalt syntes har det godt sammen, er rykket endnu tættere sammen herovre, de er mere opmærksomme og betænksomme overfor hinanden, nok fordi de “kun” har hinanden og fordi de går igennem de samme ting. Hvis en har det svært, så laver de 2 andre varm cacao og giver krammere, det varmer mit mor hjerte at se.

Morgenmaden spises ved kogeøen.

Her er August lunch box. Han er kendt som ham med den sunde madpakke, da han ud over det hvide brød også har lidt frugt og grønt og en musli bar. I dag havde han glemt madpakken og fik en back up madpakke (vi giver alle en ekstra madpakke med onsdag til når der er nogen der ikke har madpakke med), der var masser brownie og slik i og en peanut butter sandwich, så han var glad. Nu må vi se hvor kort tid der går før han “glemmer” madpakken igen, det er jo fristende.

Hver morgen på begge skoler startes med at skoleinspektøren over skoleradioen resiterer “pledge the alligance to the flag” (lover troskab til flaget). Alle rejser sig, ligger højre hånd på hjertet og istemmer i fælles flok det glade budskab, de er vilde med deres flag og dets symbol på frihed .

Lidt om mit liv som hende der ikke arbejder.

Jeg har egentlig ret hurtigt vænnet mig til ikke at skulle afsted på arbejde og fylde dagen ud med andre spændende ting. Jeg har de første par uger brugt meget tid og energi på hjemmet og på at få ungerne til at falde til og været lige om hjørnet hvis nogen akut brug for mig, men det har de (heldigvis) ikke haft. Alle de praktiske ting fra to do listen er også ved at være ordnet, mangler bare køreprøven, som jeg kan tage når mit social security number kommer med posten. Tavs har taget teoriprøve og køreprøve i dag og har fået kørekort, det var ikke så svært, det var mere beaurakratiet omkring det der var lidt tungt.

I denne uge har jeg jo haft bil og børn der kører på skinner uden mig imellem 8.30 og 14.50. Så jeg har haft mulighed for at lave nogen ting som jeg normal ikke har haft så m eget tid til med job. Mange har spurgt hvad jeg dog skal lave når jeg ikke arbejder, og nogle få er bekymret for om jeg kommer til at kede mig, men jeg har en lang liste med ting jeg gerne vil, jeg starter dem op en af gangen og ser så ellers hvad der kommer af muligheder hen af vejen.

Jeg er startet til crossfit og birkram yoga, det er i det samme center så det er dejlig nemt og sjovt, hårdt og udfordrende og de virker rigtig dygtige. Der er også mulighed for Wrestling hvis jeg får lyster i den retning… Har lovet børnene at jeg i så fald kører den Mexicanske stil (de har også masker på så deres venner ikke vil kunne se at det er mig) Måske lidt i stil med denne flotte fyr

Jeg løbet et par gange om ugen også, bla med en løbeklub i byen søndag morgen, de er lige lidt hurtigere og løber lidt længere end mig, så jeg hænger i så godt jeg kan og tænker det er godt med udfordring der også.

Her billeder fra en park i nærheden hvor jeg har nogle gode løbeture, ellers er det meget rundt byen for at lære den bedre at kende.

Jeg har været heldig og få orlov fra mit job i 2 1/2 år, og det er jeg virkelig taknemmelig for da jeg holder meget at være fysioterapeut og glad for mit arbejde på Roskilde sygehus. Jeg planlægger at tage kontakt til nogle Fys. specialister og forskere indenfor cancer  herovre, men først på den anden side af sommerferien (har networket en del hjemmefra og fået kontakter på dem) vil gerne have noget fagligt med herovre fra også. Jeg har egentlig et Visa (L2) som også giver arbejdstilladelse, men kan ikke arbejde som fys. da det er en længere uddannelse herovre og det ville tage mig ca. 2 år på skolebænken at få overført den danske autorisation til den Amerikanske.

Nogle af tingene på min liste er (som i fornemmer) at dyrke sport men jeg nyder også at have tid til at læse bøger, ordne gamle billeder som ligger i en stor kasse i kælderen og få fremkald billeder fra de sidste 5 år, tage mig af gæster der kommer på besøg hjemmefra (mine forældre kommer om 1 1/2 uge. glæder mig sådan), komme ud at vandre, se film og dokumentarer (der er mange gode på HBO og netflix at vælge imellem).  Måske på længere sigt læse et fag på universitetet, lave frivilligt arbejde, jeg tror ikke jeg løber tør for forslag forløbig.

Jeg skulle nok kunne klare mig nogle måneder med min bog stak her.

Og ellers nyder jeg (og i virkeligheden os alle 5) at have tid sammen som familie, der er ikke rigtig nogen der har aftaler og skal noget (ud over fodbold) og det gør at vi får snakket og bare været i nærheden af hinanden hele tiden.

Jeg har planer om at tage en tur til New York city en gang om ugen. Pris 9, 25 dollars for en enkelt billet, og 92,5 dollars for 10 turs kort, så det er jo noget af et tilbud…

Var i går afsted. Her er lidt billeder derfra. Gik primært omkring i Chelsea, Greenwich village og west village, det er indtil videre mine foretrukne områder. Fik set en masse flot streetart og var på nogle spændende gallerier.  Var på high linen og gå, der var næsten ingen mennesker og det var rart.

Jeg laver et opslag om New York på et tidspunkt, der vil jeg løbende skrive lidt om de forskellige områder, restauranter, museer osv.

Så er det i dag fredag og Donald Trump tages i ed som præsident, i følger det også tæt i pressen derhjemme ved jeg, tror hele verden holder vejret. Jeg har ikke rigtig snakket med nogle amerikanere om det, da mine bekendskaber herover er meget begrænses og overfladiske (indtil videre), men gadekunsten her fra New York taler i hvert tilfælde sit eget sprog syntes jeg….

Medierne dækker det meget forskelligt, hvis du er tunet ind på Fox news har de i dag en fest, hvor CNN er ret kritisk. Har lige hørt lidt country radio og de var glade og havde en musiker i studiet der spillede en Trump sang (måske han skulle have inviteret ham til sin indsættelse, han har jo haft svært ved at finde nogen der ville stille op) og de dansede en Trump dans. Amalie fortælle at på skolen er der forskellige meninger, men en del er glade for deres kommende præsident

 

Der er gang i fodbold (panna) kampe i kælderen for tiden. Vi har aftenlige familie turneringer, det går ikke stille for sig.

 

I weekenden var vi en tur til Nordamerikas 2. Største vandfald ca. 45 min herfra, det lå midt i en by Paterson, da det igennem historien har fungeret som vandkræftværk og har haft stor betydning under industrialiseringen.

I Jubii, bilerne kom endelig

Endelig kom de længe ventede biler. En ford Mustang (V6 er med 320 heste) til mig og en Ford Explorer (med massage i sædet og andet lækkert ekstra udstyr) til Tavs. Man er jo nødt til at køre i amerikaner biler når man nu er her. Jer er efterhånden blevet helt fortrolig med de lokale trafikale forhold.

  • Der må drejes til højre ved rødt lys (med mindre andet er anført)
  • Der overhales raskt væk indenom på alle veje
  • Indfletningsregler er meget anderledes, man må stoppe op og vente til der er plads til at man gasser op og fletter sig ind.
  • De er noget nærige med at blinke når der drejes (og blinklysene er røde), tilgængæld er der stor generøsitet med dytteriet (og nej, det er ikke mig de dytter af!).

Bilerne tanker man ikke selv, man kører ind på tanken og bliver siddende i bilen imens tankpasseren (som kalder mig Mam) kommer og fylder Benz på. Her gives ikke drikkepenge (vi har forhørt os, da der er en meget udpræget drikkepenge kultur) benzinen er billig ca. 2,5 Dollars for en gallon (3,6 liter), dvs ca. 4,5 kr pr liter.
Vi skal snart til køreprøve for at få et amerikansk kørekort som det kræves når man leaser bil. Det lader til at det er en teori prøve og måskelille tur på en lille prøvebane.

Så er der da ellers nok dømt fodbold for Ramskov Larsnerne. Alle 3 børn har været til futsall træning og skal nu på skift til prøvetræninger på de gode hold i byen, så det er vældig spændende hvilket hold de ender på. August gav den gas i går med Colo colo teamet. De træner indendørs på en kunstgræs bane i en gammel maskin hal. 12 drenge og en træner (som lever af at være træner). Det virkede godt og August syntes det var fantastisk at spille fodbold igen, rart med noget hvor han ikke var afhængig af at kunne tale engelsk for at være sammen/lege med de andre børn.

Mikkel skal træne med et hold på tirsdag, og Amalie på onsdag.

 

 

 

Nytår og første skoledag.

Nytårsaften var meget rolig. Den stod på gåtur i skoven, skype med venner og familie derhjemme. Lækker sushi og en meget flot chokolade/jordbærkage som børnene havde valgt. Alle havde valgt en aktivitet til aftenen så der blev spillet sjulle, leget gemme, gæt og grimasser, bordtennis mm. Kl. 24 så vi fjernsyn fra Timesquare som traditionen forskriver. Ingen fyrværkeri nogen steder, så det var lidt anderledes end hvad vi en vant til.

Udflugt til Woodbury outlet by. Et kæmpe sted ca. 1 time nord for os i staten New York. Der skulle findes indendørssko til den forestående fodboldtrænings start (på søndag). Der er meget at spare, vi gav ca. 1/3 af normal pris. Køreturen er storslået, der er både udsigt til Manhatten skyline og man kører igennem et stort naturområde (Catskill mountains). Tavs købte løbesko og planlægger at begynde at løbe sammen med mig, det lyder lovende.

De amerikanske pandekager er meget populære i vores hus og i August hænder kan de blive meget menneskelige..

Tror at børnefilmen “Nat på museet” har skaffet museet virkelig mange nye besøgende.

Tur til American Museum of national history d. 2. jan. Biltur til Manhattan, vi fandt ud af det er hurtigere og nemmere (når der ikke er myldertid) end tog.  Sprang den kilometer lange kø over til museet da vi har et årskort til museet (tak til Jais, Helle, Vibe, lars, Malthe og Lise for den gave). Museet er utrolig stort og imponerende, vi var der i en del timer og så ca. 1/10, så rart at vi kan komme tilbage mange gang. Vi så udstilling om dinosauerne og om hvordan nogle af dem havde fjer og er nutidens fugles forfædre.

Et kæmpe juletræ med origami dinosauer.
Er der mon kommet vintergækker derhjemme endnu? Mener først det er i februar det plejer at ske

 

De store dioramaer er meget naturtro, utroligt man kan male et landskab så virkeligt. Dyrene er meget godt udstoppet.
Der er ufattelig mange egern alle steder. Bla i vores have, hvor der bor et aktivt egern par som sprinter rundt dagen lang. Denne flotte fyr så vi i central park hvor der igen blev gået tur, fanget pokemons og set byens lys træde frem efterhånden som mørket faldt på. Vi kiggede på hvilke (høj) huse vi helst ville bo i, der er mange flotte.

Det er gået super godt for børnene i skolen i går (og de er afsted igen i skrivende stund). De følte sig alle 3 meget vel modtaget af både lærer og elever, som alle var meget interesseret i at hilse og snakke med dem.

Liste med de ting August mangler til skoletasken. De er nu opsporet og indkøbt af husmoderen.


August ser rimelig cool ud med sit nye hår.

August går i 3. klasse på McKinley elementary school med ca. 250 elever (0-5 klasse) med 20 elever i klassen, og en rigtig sød klasselærer. Hans skoledag minder lidt om den i Danmark med et fast klasselokale og en primær lærer. Dog har han andre fag som spansk og amerikansk historie. En halv time om dagen bliver han taget ud til ekstra engelsk undervisning sammen med nogle andre børn som heller ikke har engelsk som modersmål. August kan ikke snakke så meget engelsk men forstår en del, han syntes det til tider kan være lidt svært at snakke med de andre børn i frikvartererne, men det tager ikke modet fra ham på nogen måde.  Om morgenen når børnene møder, liner de op med deres klasse uden foran skolen (kl. 8.40) og skoleinspektøren mr. Brunno (som er rigtig flink og som var nede og se hvodan August havde det i klassen i går) står og hilser og tager imod alle børnene. August har sin egen madpakke med (i en nyindkøbt lunch bag), men der er vist en ordning hvor alle de hjemmegående husmødre (jeg er vist ikke alene om det hverv herovre) bager pizza osv til frokost, det må jeg dykke ned i på et tidspunkt. Hver dag er der idræt, der klædes dog ikke om da det ikke er så high impact træning, der er mange frikvarter om dagen. Dagen slutte for August kl. 15.05. Og så er der lidt lektier derefter.

Mikkel og Amalie går på Edison middel school (fra 6-8. klasse). Deres skole er noget større med ca. 700 elever og bygget op på en anden måde. Her er det eleverne der vandre fra lokale til lokale efter her lektion, en lektion varer 40 minutter og så er der 3 minutter til at komme videre til næste lektion og lokale. Der er 1 frikvarter om dagen, det er 1 time som ligger midt på dagen (forskelligt fra årgang til årgang hvad tid det er) og der spises frokost i kantinen hvor nogle køber mad og andre selv tager med. Der er pizza, sandwich, hotdogs, tacos og salat på menuen. Amalie og Mikkel syntes det er lidt hårdt ikke at have de vanlige pauser. Skemaet er ret nemt, for det er de samme 9 lektioner man har hver dag (se billedet med de 2 forskellige skemaer). De nyder at der er idræt hver dag og en del kreative fag dagligt (art, musik, projekt building) og oplever at lærerne er meget engageret i deres fag. Amalie kæmper lidt med spansk undervisning da andre har haft det siden 3. klasse. Mikkel har individuel engelsk undervisning i stedet for spansk, dette i ½ time hver dag, det er en sød lærer det hedder Miss Gonzarlez som underviser ham. Amalies og Mikkels skoledag er fra 8.07 til 14.47, så kan vi lige nå at hente August bagefter. Der er indtil videre en del lektier i forskellige fag, så det går der nogle timer med om eftermiddagen, så vi ved nu en del om hvad både mekanismerne omkring DNA og proteinsyntesen og gassers form hedder på engelsk. Google er min ven…..


Eleverne bliver sat af foran skolen i en line up af SUV´er og hentet igen på samme måde når de har fri. Som forældre kommer man ikke på skolen, den er aflåst hele dagen og man skal ringe på for at blive lukket ind og skrevet på gæstelisten på kontoret. Jeg tænker det må være frygt for skoleskyderier og børn der forsvinder som er årsag til dette, men det virker lidt voldsomt. Nogle få børn går selv hjem fra skole, byen vi bor i er meget sikker og der er ingen fare for at cykle, gå eller løbe rundt i byen og det er rart. Så når vejret bliver til det så tror jeg vores børn også kommer til at cykle. Lige nu går August og jeg til hans skole da vi stadig afventer vores biler. Tavs sætter de 2 store af på vej til hans job i Clark (10 min fra hjem).

 

Jeg har nydt mine 2 første dage som hjemmegående, men det må jeg skrive mere om på et andet tidspunkt.

Tavs er også godt igang med sit job og nyder at være på samme tidszone som dem han primært arbejder sammen med. Han savner lidt den sociale front med kolleger da der ikke er kantine eller frokoststue og alle sidder foran deres skærm og spiser eller går på restaurant i nærheden. Der er en times frokostpause så der kører Tavs hjem til mig og så spiser vi sammen, det er smart må man sige. Arbejdsdagen er ca. fra kl. 8-17. Tavs arbejder herovre som Real estate director, hvilket dækker over at have ansvar for at finde byggegrunde, bygninger til leje eller opsige lejemål af DSV´s ejendomme i USA, Canada og Mexico. Så der bliver lidt rejseaktivitet et par gang om måneden, første gang i næste uge til Toronto.

 

Hov, jeg kan se at jeg har glemt at ligge det mærkelige skilt op med den autistisk dreng (som jeg har henvist til i et tidligere indslag). Så her er det.