Så gik der 2 ½ år….

Nu er der 1 uge til vi rejser hjem til Danmark igen. Vi kan kigge tilbage på 2½ år fyldt med oplevelser og hverdag. Jeg er stolt over hvor godt både børnene og Tavs og jeg har klaret det. Vi er blevet bundet endnu tættere sammen som familie af rykke livet til den anden ende af verden og starte forfra, det var været spændende, sjovt og udfordrende og til tider hårdt men vi har ikke fortrudt på noget tidspunkt.

Alle glæder sig (nogen mere end andre, vi er jo forskellige) til at komme hjem og komme tæt på venner og familie. Jeg glæder mig til at starte job igen efter et par år uden. Jeg har nydt min frihed i fulde drag, og har fyldt min tid ud men alt muligt forskelligt som I har kunnet følge her på bloggen. Men jeg glæder mig til at bruge min faglighed igen og til at have kolleger.

Der er gang i den med massere afslutninger i skoler og til fodbold. Både Mikkel og Augusts årgange afslutter deres skole og vi har været til Graduation på begge deres skoler.

D

Her er August med sin bedste amerikanske ven , Brady. Han og 4 andre venner holdt en fin surprice drenge overnatning for August.

August og Brady.

August, Logan, Brady og Seamus

Der er meget at se til lige nu med nedlukning af vores liv herovre og en del sociale farvelaftaler med de mange søde mennesker vi har mødt i vores tid her.

John Cafferty concert på legendariske stone pony. Han lød præcis som Bruce Sprigsteen

Anna, Therese og William kom forbi os på deres 3 ugers USA tur. Vi havde nogle dejlige dage. Vi har bla i Six flags park og i Asbury park og nyde den gode strand og stemningen der.

Vi har været på tur til Ground of Sculptures i NJ. Der var smukt og mange sjove skulpturer.

Jeg har travlt med at lave de sidste ler kreationer klar så de kan nå at blive klar inden containeren pakkes.

Mette var på besøg med 5 dejlige gymnasie veninder på deres New York tøse tur. Det var hyggeligt at have dem boende i et par dage, jeg nyder at vi har plads til at have så mange gæster boende, og ungerne er søde til at rykke sammen i de par dage der er mange gæster så der er rum nok til alle.

Besøg af Mikkel. Vi var bla på en fantastisk “speak easy” Banzaazar i Freeman alley. Der var massere flot street art. Festlige dage i hans selskab nød vi i fulde drag.

Her sidder de 2 dejlige fyre og får en drink på The Bowery Hotel

Amalie og jeg var tilskuere til The Met Galla i N.Y hvor nogle af verdens største stjerne åbner den årlig stort opsatte design udstilling. Her er lady Gaga som var vært sammen med harry Styles ved at gøre sin entree. Det var sjovt at opleve på tæt hold sammen med andre nysgerrige mennesker og en horde af Paparrazi fotografer.

Vi har for tiden en lille sød bambi der hver morgen går igennem haven med sin mor

Oh-land koncert på Baton Rouge jazz bar på manhattan med nogle venner. Fantastisk koncert.

Tavs og jeg til uovertruffen middag på 11 Madison som lige nu er nr. 4 på listen over verdens bedste restauranter.

Jeg vandt til afslutning med min Balut (terninge spil) klub denne spektakulære cupcake pariserhjul. Man kan læse Augusts begejstring i han øjne.

Spring break og tiden flyver

Nu er vi efterhånden gået i nedtællings mode, der er under 2 måneder til vi flytter hele vores liv hjem igen og der er derfor en del der skal planlægges inden afrejse d. 28. juni.

Mikkel og August er indskrevet på Hvalsø skole og fået plads i deres “gamle”klasser, det glæder de sig til. De ser især frem til en mere fri skoleform med flere pauser til leg og færre test. Jeg må dog sige at de har trivedes godt i det amerikanske system, det har givet dem en disciplin og en mere focuseret tilgang til lektier, nok meget motiveret af de mange quizzes og test de møder flere gange om ugen. De får ofte karakterer og de ved altid hvor de ligger i de forskellige fag, og det kan jeg mærke at de bliver motiveret af. Amalie er i gang med at blive optaget på Roskilde gymnasium (Amtet), det er lidt mere omstændigt da hun jo af gode grunde ikke har en 9. klasses afgangseksamen, men vi nærmer os. Hun glæder sig, men hun kunne på en måde godt tænke sig at færdiggøre high school her da hun er glad for skolen og kender strukturen godt nu og har gode veninder. Hun har jo ikke ligesom drengene en klasse at vende hjem til men starter på noget nyt og spændende men også ukendt.

Vi er i gang med at få flyttefirmaer til at give bud på hvor stor en container vi skal have for at kunne få alle vores møbler med hjem igen. Og så skal alle de forskellige vand, gas, bil, affald, telefon selskabs abonnementer opsagt og få åbnet det op i danmark.

Vi er opmærksomme på at være til stede og dvæle i hverdagen som jo kører indtil sidste skoledag d. 20. juni, det føles dog til tider lidt underligt når vi alle ved at det hele ændre sig lige om lidt. Vi glæder os meget til at komme hjem alle mand, særligt til gensynet med venner og familie og vores dejlige hus som har været lejet ud til søde mennesker i de år vi har boet her. Men vi nyder godt nok også den sidste tid vi har her, vi har en masse “sidste ting på listen” som vi gerne lige vil nå, samt afskeds aftaler med venner og bekendte her, og lige et par sidste danske gæste besøg.

Jeg glæder mig til at komme hjem til mit job efter 2 ½ år som hjemmegående, glæder mig til at få kolleger, til at gøre en forskel for mine patienter og til at blive fagligt udfordret. Det har været fantastisk at få lov at prøve ikke at arbejde for en periode, og jeg har simpelthen fået nået at opleve så mange gode ting, lært en masse og haft tid til at være en støtte til børnene i deres hverdag med skole, lektier og fodbold, (der er blevet kørt mange ture frem og til bage i min bil). Jeg er taknemmleig for at have fået muligheden for at prøve at leve et andet slags liv med meget tid til at dyrke mine egne interesser. Midt i glæden er der også lidt vemod over at sige farvel til de søde mennesker som vi har lært at kende herovre og til den meget tid vi har haft sammen som familie. Men de 2½ års oplevelser vil vi jo heldigvis altid have med os.

Washington D.C

Amalie fik besøg af sin veninde Karoline fra Danmark i spring break eller påske ferien som det jo egentlig er. De nød gensynet i stor stil og var på mange gode ture til New York og her omkring Westfield. Vi kørte alle 6 på en 3 dages tur til Washington D.C (ca. 4 timer syd i bil). Det er en flot by med utroligt mange museer og monumenter, alt er bare lidt større og vildere herovre.

Her er lidt billeder fra vores gode tur.

Arlington kirkegården, hvor der ligger 400.000 soldater og deres pårørende fra de mange forskellige krige USA har deltaget i.


Levn fra den kolde krig i form af missil raketter fra både rusland og USA.
På air and space museum så vi bl.a brødrene Wrigt´s model af den første flyver. Tænk hvad den opfindelse har gjort for at binde verden sammen og for at vi kan komme på eventyr.
Det hvide hus

Amish folket

På vejen hjem fra Washington kørte vi forbi Lancaster i Pennesylvania Her bor en stor Amish befolkning (40.000 mennesker), det er en baptistisk retning af mennesker som udvandrede fra Schweiz, Frankrig og Tyskland I det 18. og 19. århunrede (de forlod Europa pga mangel på religiøs frihed). Det ret specielle ved dem er at de lever ligesom man gjorde I 1800 tallet, de bruger ikke elektronik eller strøm kører kun I hestevogn og pløjer marken med hest og plov. De må ikke få uddannelser men skal bruge alt deres tankevirksomhed på gud og børnene bliver hjemmeskolet. Meget fascinerende at opleve og rimelig skørt på mange måder.

Oh-land

Jeg var med nogle venner til en fantastisk Oh-land koncert på en lille hyggelig jazz bar på Manhattan. Hun synger så smukt og er finurlig og skæv på en skøn måde.

12. chairs

En lille og rigtig hyggelig israelsk restaurant/cafe tæt på Washington square park. Maden er lækker og ikke så dyr, især deres hummus og bagte blomkål (som på billedet) er fantastisk og de har gode israelske vine, og så jeg har spottet Patti Smith derinde.

Street art tour på Manhattan

Jeg er jo, som den kvikke læser nok har bemærket, meget vild med street art, og det er der i overflod af i New York. Jeg har lige været på en fantastisk guided tour på lower east side på Manhattan, en ældre street cool dame viste os rundt, hun vidste utrolig meget om gadens kunst, udgiver bla et blad om det og er med i en gruppe der skriver om det på nettet. Det kan anbefales med sådan en tur uanset om man er til street art eller ej, der er mange gode historier at hente. Her er et link og et par billeder fra turen.

Go-kard

Vi har været på go-kart bane og kører ræs alle 5. Det var godt nok sjovt og udfordrende at prøve. Her er August i aktion.

Puslespil

Sådan, så blev sidste brik lagt på vores 1000 brikkers store og ret svære puslespil af det japanske maleri “Den store bølge ud for Kanagawa” (fra Edo perioden).

New York moments

Jeg har simpelthen oplevet så mange skøre og mærkelige ting i den by så jeg har lavet et top 3 over de mest mindeværdige af dem.

  • Manden i træet. Der hang i starten af 5. Avenue en mand på hovedet ned fra et træ (i et slags slynge han havde om maven). Imens han hang der i sit helt hvide tøj spillede han klassisk musik på sin tværfløjte.
  • Imens jeg var i en af mine favorit butikker Bulluitine (en pink feministisk butik med mange mærkelige ting) kom en kvinde i stor pels og høje hæle ind i butikken. Hun åbnede sin pelsjakke og sagde “whats up ho´s” og åbenbarede sin frodige krop som kun var iført rødt frækt undertøj. Imens hun gik rund i butikken med åben pels stod hendes kæreste med en Trump maske i lommen og stenede.
  • I et stort gadekryds i Harlem stod en pumpet sort fyr i sin bedste alder (midt i fyrrene) i små shorts og bar overkrop og trænede. Han havde svinget sin kraftige træningselastik rundt om selve stolpen til lysreguleringen og klarede den daglige work out. Han havde naturligvis en stor gettoblaster ved sin side med hip hop musik.

Lykke og vild arkitektur

Snefald

Først i Marts faldt der ca. 8 cm sne i løbet af natten og børnene fik som de plejer fri fra skole.

Her er drengene hjælper med at rydde indkørslen ved at rulle en snemand.

Fodbold

Nu er udendørs sæsonen skudt igang med fodbold stævner i weekenden. Her er Mikkels hold med deres sølvpokal, de smiler ikke så bredt for de har lige tabt straffesparkskonkurrence. Men de spillede virkelig godt.

March madness

En anden sportsgren der fylder meget her i USA fra midt i marts til starten af april er en landsdækkende basketball pokal turnering for college holdene. Det starter ud med 64 hold som møder hinanden. Det vindende hold går videre til næste runde (kaldet “sweet 16” da de 32 vindende hold spiller mod hinanden i 16 kampe). Vi har herhjemme udfyldt brackets (en slags tipskupon) ligesom ca. 25 millioner andre amerikanere. Kampene følges i skolen og herhjemme og det er vist noget der fylder samtalerne omkring lunch bordene i kantinen. Alle følger stort set med. Jeg har ligesom så mange andre Duke som favoritter, og de klarer sig indtil videre rigtig godt. Her har vi deres store stjerne Zion Williamson flyvende før et dunk. Han er sej og den størte stjerne i College basket lige nu.

Related image

Hudson Yard Vessel.

Jeg var på besøg i Hudson Yard Vessel. Det er et helt nyt udsigts tårn som ligger i det nybyggede område Hudson Yards. Selve bygningen er 47 m høj og har 2,500 trapper. Område som bygningen/skulpturen ligger i er ikke særlig spændende, det er højhuse med kontorer og lidt luksus lejligheder samt et stort “mall”, det får lige nu meget kritik for at være meget minded på de rige og business og ikke et område for almene New Yorkere. Det er lige nu lidt Ørestads agtigt uden så meget charme og med mange glas facader, men selve Hudson Yards vessel er meget spændende. Den har kostet 200 mill dollars at bygge og ligner efter min mening et lovechild imellem et rumskib, en kogle og scener fra filmen “inception”. Her er lidt billeder, det er en meget fotogen skulptur/bygning som arkitekten Thomas Heatherwich med sin krøllede hjerne har udtænkt.

Der er fra The Vessel afgang til High Linen. Og nu vi er ved arkitektur så passerer man på high line en flot bygning af den Irakisk/britiske arkitekt Zaha Hadid.

Hvorfor er danmark en af verdens lykkeligste lande?

I de 2 år vi har boet her, er jeg mange gange blevet spurgt af amerikanere “hvad er det mon der gør at Danmark er et af verdens lykkeligste lande?”. Det har jeg tænkt en del over og læst nogle bøger om. Der er 7 gennemgående årsager listet op i en af bøgerne jeg har læst (“The little book of lykke” af CEO Meik Wiking fra the happiness rescearch institus som ligger i København)

  1. Sammenhold, hygge, fællesskab og tætte venskaber. Danmark ligger i top på listen over, om vi som enkeltperson føler at vi har en tæt ven som vi kan stole på i nødens stund, det føler hele 95,5 % af os at vi har. Vi er i Danmark også kendt for vores bofælleskaber, gode naboskaber, dele biler og fælleshaver mm. og dette nævnes som værende en årsag til fælleskab følelsen og sammenhold. Og så tror jeg også at vi generelt bor tættere på vores nærmeste familie og gamle venner, da landet er lille og vi har kultur for at blive geografisk tæt på hvor vi er opvokset. Vi rejser ikke 5-6 timer i fly for at komme til vores uddannelse, og vi flytter ikke i samme udstrækning som her efter job og væres kæreste bor jo ofte heller ikke så langt væk, da afstandende er små.
  2. Penge. I danmark er der større lighed end i mange andre lande, der er ikke så mange meget meget rige og så mange meget meget fattige og det gør at de fleste har penge til mad (nogen dog til bedre mad end andre…) og igen har vi vores sundhed betalt via skatten, så det er der altid penge til. Det står tydeligt for mig hvor meget det amerikanske samfund er bygget op om forbrug. Der er feks lige nu reklamer for at det er tid til en ny bil fordi det er blevet forår. Når der er store sportsbegivenheder i fjernsynet (det sker en del gang om året) så er der reklamer som opfordre dig til at købe et nyt fjernsyn til de(n) store kampe til 200 dollars, så når der er yard sales er det ofte meget nye ting der er til salg.
  3. Sundhed, hele vores cykel kultur bliver fremheden som en årsag og trygheden ved at have et sundhedssystem hvor vi kan modtage behandling uden at skulle have pengene op af lommen da det jo er klaret via skatten. Madkulturen er sundere og mange tilsætningsstoffer eller meget forarbejdet produkter er forbudt i Danmark (og Europa) bla high fructose corn syrup som mange nævner som årsag til fedme epedimien her i landet.
  4. Frihed. I danmark har vi stor frihed til at vælge hvad vi vil uddanne os til, hvilken partner vi vælger (det må også gerne være en af samme køn), religionsfrihed, demokrati og så har vi ytringsfrihed. Work/life balance er god i Danmark, vi arbejder færre timer om ugen, har gode barsels forhold, børns sygedage og 6 ugers ferie. På arbejdspladsen har vi generelt mere fleksibilitet ifht mange andre lande, da vi bla har en stor “arbejde hjemme” kultur. Det er især tydeligt for mig når vores amerikanske venner planlægger ferie, så er det for det allermeste 4 dage de er afsted i Caribien eller lignenede, og så er der kultur for at have meget lange arbejdsdage og mange rejser med jobbet, i hvert tilfælde her på den vej hvor vi bor. I danmark siger 58% at de vil fortsætte med der job selvom de vandt 10 millioner i lotte og ikke økonomisk var afhængige af et job, så arbejdsglæden er høj tyder dette tal på. Vi er i øvrigt også en af de lande i verden der har kortets transport tid til job, lige under 30 minutter.
  5. Tillid til andre mennesker, ses feks på vores boder langs vejen hvor vi lægger penge for det vi tager, vi tør at have barnevognen stående uden for cafeen når vi drikker kaffe. 89% af danskerne udtrykker en høj grad af tillid til andre (gennemsnit i OECD landende er 59%). Undersøgelser viser at i de samfund med størst lighed er der størst tillid. En ting jeg før har skrevet om her på bloggen, er den udtalte paranoia og angst jeg oplever ligger under overfladen hele tiden, utrygheden det skaber at man på et øjeblik kan gå fra at have et godt hus, job, sundhedsfosikring, college opsparing mm til at du det næste øjeblik har mistet dit job og dermed de andre ting oven i købet, det skaber virkelig utryghed. Generelt er der en mistillig til autoriteter, især politikerne. Jeg har en ide om at det er en af årsagerne til at Trump blev valgt ind, han har på en meget dirkelte måde virkelig talt til denne frygt og denne utilfredshed med politikerne (prøv at ligge mæke til hvor ofte det er en fra politiet eller regeringen der er skurk i amerikanske film). Jeg vil desværre ikke blive overrrasket hvis han bliver genvalgt…… Danmark er også en af de mindst korrupte lande i verden hvilket understøtter denne tillid vi har.
  6. Venlighed. Dette uddybes ikke yderligere i bogen, og jeg er lidt i tvivl om hvad der menes. Jeg er nemlig ikke af den opfattelse at danskere er specielt venlige overfor fremmede, jeg har her i USA oplevet en større interesse, hjælpsomhed og venlighed overfor folk jeg ikke kender. Det har både været i vores opstart herovre, men også i toget og på gaden samt i trafikken osv. Jeg oplever ikke at der helt lige så meget brok og surhed som jeg af og til oplever i danmark, her skælder man ikke ud når man føler sig sprunget over i køen i supermarkedet og man træder et skridt tilbage så andre kan komme ind af døren først i toget og man holder døren for den som kommer efter ind i butikker eller fitness centeret osv.

Besøg af Trollerne

Den sidste uges tid har vi været beriget med besøg af vores gode venner Bertram, Karla, Michala og Morten. Der blev hygget og snakket en masse, skønt med besøg. Her lidt snapshot fra både deres og vores kamera.

Der arbejdes på det 1000 brikkers japanske puslespil vi har gang i for tiden

Stoffer i 5. klasse og udflugter.

August kom forleden dag hjem fra skole med denne pjece som alle 5. klasserne har fået med hjem. Den handler om stoffer og opfordre os som forældre til at snakke med vores barn om ikke at tage stoffer. Det er i min optik rimelig tidligt at skulle have den snak med sit barn, men det må åbenbart være relevant for nogle at starte snakken allerede nu. Der står også at man mindsker sandsynligheden for at ens barn begynder at ryg hash med 67 procent hvis man dagligt snakker med sit barn i mere end 15 minutter, så der må jeg sige at vi allerede har mindsket risikoen for at det sker.

Foran alle børnenes skoler er dette skilt, så stoffer er bestemt på dagsordenen, vores børn har ikke rigtig oplevet at det er noget der bliver brug af deres venner, men i medierne og blandt de andre forældre er det noget som bliver snakket en del om. Der er også mere og mere focus på det store problem USA har med overforbrug af smertestillende medicin (opoider), men stadigvæk kan man købe det meste som håndkøb, så det virker som om der er lang vej endnu.

Oscar

Denne smukke dessert havde min veninde Katrine med til vores Oscar aften. Vi nyder at kunne se det på et humant tidspunkt (fra ca. 18-23) og det er sjovt at udfylde stemmesedler med bud på vinderne. Vi har fået set stort set alle de nominerede film.

Familietur til Bushwick

Inden fodbold sæsonen rigtig går i gang og weekenderne er afsat til fodbold kampe og stævner, tog vi en søndagstur til Bushwick i Brooklyn. Denne bydel er kendte for deres gade med store street art værker på husfacaderne. Vi spiste på “Robertas” som er en fantastisk restaurant med en Michelin stjerne til deres pizzaer og et lille Radio studie i lokalet hvor man spiser. Min Pizza var med chili pølse og honning, og smagte fabelagtigt. Som mange andre steder er der venteliste for at få bord, og man bliver skrevet op og får en SMS når der er et bord. Vi gik rundt og kiggede på streetart en times tid og så blev der sendt besked om at der var plads til os.

Vi spiste desserten på rooftop baren på The William Vale hotel. Der er en flot udsigt til Manhattan og god mad.

New York Library

Jeg fik en guidet tur på det store bibliotek i N.Y. En smuk marmor bygning fra 1911. Her er lidt billeder. Der er gratis rundvisning de fleste dage kl. 11 og 14.

På museet er bamserne, som gav A. A Milne inspiration til karaktererne i Peter Plys, udstillet.

Når jeg så er derinde er det jo svært ikke lige at smutte forbi det nyåbnede lagkagehus (ole&steen hedder det her) og købe et læs kage med hjem til familien. Dette blev til alles fornøjelse vores aftensmad den dag.

Banksy

En af de mest kendte street artists har et værk på 79. gade og broadway. Det er beskyttet bag en plexiglas plade da det ellers hurtigt bliver ødelagt.

Lidt andre fine ting.

En lille skål fra vores fredagsbar

Vi laver hver fredag en ny drink for at fejre weekendens komme.

Skiferie og Januar

Vi fløj d. 29. december til Utah på skiferie på Brigthon resort.  Mine forældre, Mette og Lasse fløj til danmark d. 28.

Vejret var perfekt og sneen ligeså.

Vi brugte mange timer i den udendørs hot tub på hotellet når skidagen var omme. Godt for trætte ben. Og en rulleture i sneen var populært.

Der var altid ild i pejsen i det fælles opholdsrum på hotellet.

Vi kørte med en chauffør som var Mormon (ligsom 35% af indbyggerne i Salt lake city) så han kørte os forbi deres tempel og tapernaklet. Det var spændende at høre om deres religion.

Min dejlige veninde Sara kom på besøg i 4 dage i starten af Januar. Vi er her på Guggenheim og se Hilma af Klint. Det blev også til besøg på Jazz klub med udsigt til Manhattan skyline og drinks på rooftopbar. Som altid skønt at dele oplevelserne herovre med en god ven.

Efter yogaskole, besøg og ferie er der nu tid til læsning og der er massere bøger at kaste sig over.

jul

Yoga diplom og graduation

Så fik jeg mit diplom og har nu papir på at jeg er certificeret yoga instruktør (200 hour Hatha yoga). Det har været en spændende uddannelse at tage og jeg har nu et nyt redskab i min fys. rygsæk som jeg kan få glæde af både i mit arbejde med patienter og i min egen træning.

Her får jeg et ordenligt kram af min ynderviser, der bliver generelt givet virkelig mange kram i den yoga verden jeghar befundet mig i.

Mine forældre ankom 13 december. Det er deres 5. besøg hos os  og nok det sidste inden vi vender hjem igen til sommer. Jeg prøver altid at sørge for at de oplever noget nyt når de er her. Denne gang har de fået billetter til at se Christmas spectacular med The Rockettes i Radio City Music Hall.

Showet har kørt siden 1932 dog med fornyelse hvert år. 2 af numrene er de samme. Denne (på billedet)hvor  soldaterne vælter som dominobrikker

og krybbespillet (med levende kameler, får og over 30 skuespillere).

The rockettes er en dansetrup der danser synkront og har mange høje benspark (lidt cancan agtigt). Det var et fantastisk show, flotte kostumer, imponerene show med droner, 3D show og levende billeder projekteret op på loft og vægge og så var danserne virkelig dygtige og skarpe i deres koreografi.

Hvis man en dag befinder sig i New York ved juletid, så er det virkelig et besøg værd. 

Korean BBQ med egen udsugning og grill på bordet, og medfølgende tjener der griller kødet.

Amalie kører i bil nu, det er hun ret god til.

Mikkel 14 års fødselsdag gik efter fødselarens ønske til SoHo og på The Spottet Pig og spise burger.

Seje biler i parkerings huset hvor vi holdte. Her har vi Rolles Royes og med nummerpladen “Gud day”og ved siden af holdt Lamborghini “Gud night”, ikke noget dårligt par at have i bilparken.

Mine forældre fik for første gang muligheden for at komme inden for dørene på Mikkel og Augusts skoler da der var jule koncerter. Mikkels gav koncert med det kor han synger i som en del af skoleskemaet.

August optrådte på cello som er det istrument han har valgt (det er obligatorisk at spille et instrument). Og det er pålagt børnene at møde op i skjorte og slips.

Mette og Lasse kom også så vi alle 9 kunne fejre jul sammen. Her hilser han på Batman.

Min mor, Mette, Amalie og jeg var på kvinde tur til N.Y. Dejligt at være 3 generationer samlet i den smukke julepyntede by.

Skøjtebane i Bryant park

Vi så det smukke og berømte juletræ i Rockefeller center. Det er virkelig et stort træ de har fundet der.

Saks på 5 th avenue. Det var utrolig flot men der var proppet af mennesker.

Og årets mode i forhave julepynt her i nabolaget er i år rensdyr med lys. En værdig afløser til sidste års oppustede julemænd og piratskibe (som lå flade på græsplænen og kun rejste sig ved luftens hjælp om aftenen, det så lidt trist ud i dagslys).

Juleaften

Der hygges med pyntning af ginger bread huse

Armlægning

Foie gras til forret efter Tavs og børnenes ønske.

Flæskestegen var importeret fra dk og anden fra Long Island.

Genboen blev inviteret forbi til en drink og familie fotograf.

Mikkel i den flotte julekjole som vi alle i familien er så glade for. Der er ingen som den ikke klæder…..

Thanksgiving

Der har været 4 fridage i November pga. kursus for lærerne og Thanksgiving. Børnene og jeg har benyttet lejligheden til  et par udflugter og biografture, bla til N.Y hvor børnene hver valgte deres yndlingsbuttiker  (Bape, off-white, adidas, top shop mm) at kigge i og flæskestegs sandwich hos Meyer på Grand Central samt Magnolia cupcakes.

Vi fik et godt læs sne lige inden Thanksgiving, det smeltede dog hurtigt igen, men nåede lige at give børnene en halv fridag og en masse trafik kaos da hverken vejrene ryddes særlig hurtigt og bilerne kører på sommerdæk hele året.

 

Omkring Thanksgiving har vi haft besøg af Mikala, Peter, Kusine Sarah og hendes kæreste Jacob.

Der blev igen i år kælet for kalkunen hele dagen, og resultatet  blev uovertruffent. Klart bedre end sidste år, så nu føler vi os mere amerikanske end nogensinde, når vi sådan kan tilberede en kalkun. Tricket viste sig at være; at kalkunen masseres med en stor pakke hvidløgssmør inden den kom i ovnen i 3 Timer.

Vi prøvede i år også kræfter med det traditiolle stuffing, som ikke stoppes ind i kalkunen som navnet ellers indikere, men laves på panden og derefter i ovenen og består af svitsede løg og selleri som blandes med crutoner, æg og bullion. Det smagte overraskende godt.

Det var skønt med gæster og børn og unge hyggede sig med spil, kagebagning og shopping osv. Og vi voksne fik snakket en hel masse, man kommer jo bagud når der går ½ år imellem at vi ses.

Sådan ser bilen ud efter en power shopping tur i Woodbury outlet med gæster.

Julepynten har her i områder tradition for at komme frem omkring Thanksgiving, vi elsker jul i vores hus og der er gang i pynten, risengrød og julemusikken og alle gaverne er ved at være på plads. Igen en ting hvor vi kan mærke at vi har god tid i vores hverdag til den slags.

Og juletræet er jo stadig fint og friskt, da vi  jo sidste år købte et med påmonterede kulørte lamper i plastik ( på  en eller anden måde bæredygtigt, da man ikke køber nyt træ og smider det ud hvert år….eller øh måske ikke).

Pyjamas dag på August skole. Det er noget skolen arrangere nogle gange om året for at eleverne skal føle, at skolen er et godt og hyggeligt sted til trods for alle de øvelser der (brand og lock down 2 gange om måneden). Det er sådan en fin ide. Både børn og lærere og inspektør er i PJ og de elsker det.

 

Efterår

Intimsfæren

Lige lidt tanker om et par forskelle der er blevet tydelige for mig igennem den tid vi har boet her.

Vi mennesker har en grønse for hvor tæt vi går på hinanden når vi taler sammen eller passere hinanden osv, det er vores intimsfære. Jeg har lagt mærke til hvor forskellige amerikanere og danskere er I forhold til hvor tæt man kan gå på hinanden når man f.eks. passere hinanden i supermarkedet eller på gaden. Amerikanernes intimsfære er langt større end danskernes, det vil sige at de hurtigere fysisk føler at man kommer for tæt på.

I toget sidder der altid kun 2 på de sæder hvor man normalt vil sidde 3, da de ellers føler de overskrider hinandens grænser. Jeg har ofte oplevet, når jeg har stået og kigget på en vare i en butik, at jeg har tænkt at personen  bagved mig sagtens kunne passere mig uden at vi kom for tæt på hinanden, men at vedkommende alligevel har stoppet op og sagt “excuse me” for at få mig til at rykke mig lidt så hun/han/hen…. kunne komme forbi.

Der hersker også en anden blufærdighed end jeg er vant til.

I kvindeomklædningsrummet I mit fitness center er der separate baderum til hver enkelt kvinde og man viser sig ikke nøgen for hinanden når man klæder om, de fleste klæder så vidt muligt om under et håndklæde. I saunaen og dampbadet står der skilt om, at man skal være anstændigt tildækket når man er i sauna, det vil sige have et håndklæde omkring sig og i saunaen sidder der ofte kvinder i deres træningstøj.

Børnene I skolen går ikke I bad når de dagligt har idræt (skifter måske en bluse) og til fodbold er der ikke omklædningsfaciliteter, man kører jo hver for sig og kommer iklædt sit eget kamp eller træningstøj som man selv køber og vasker. Så de allerfleste børn har højst sandsynligt ikke set nogle nøgne børn eller voksne ud over deres forældre (hvis man altså viser sig nøgne overfor hinanden I familien, det er nok ikke alle der gør det).

I sommers var der en af vores naboer (en enlig mand) som sad I sin egen baghave nøgen og solede sig, det resulterede i at hans nabo som (har 4 teenage døtre) ringede til politiet og rapporterede hans upassende opførsel, han havde ikke talt med den nøgne mand inden (og børnene var i skole), så politiet kom og bankede på og bad ham om at tage tøj på. Det er I mine danske øjne meget mærkelig, da det ikke ulovligt at være nøgen i din have. Så godt jeg ikke har solbadet nøgen i min baghave, hvem ved hvad der så kunne være sket.

På andre punkter er amerikanerne mere åbne overfor fremmede end jeg er vant til, det er meget normalt at bliver komplimenteret for tøj eller udseende af folk (både mænd og kvinder) jeg passere på gaden, det syntes jeg ikke jeg oplever I samme grad I Danmark. Mere normalt at få øjenkontakt og smile og sige “hey, how are you” til mennesker man går forbi. Så en sjov dobbelthed der.

En anden ting der er en anden kultur for er hvilken musik børn og unge må høre. Når Amalie styrketræner med sit fodboldhold eller de kører til kampe sammen i skolebussen, så hører de musik. Det er dog vigitg at det kun er clean musik, det vil sige musik uden bandeord eller N ordet som jeg ikke tør skrive her. Der er en vist dobbelthed i at man lovligt kan købe et våben som 18 årig og køre bil som 16 årig, men ikke må høre et bandeord når man er teenager. Jeg glemmer det af og til og sætter Drake på i bilen når der er nogle af børnenes venner med, men så bliver jeg lige diskret mindet om at den musik må vi ikke høre lige på det tidspunkt.

Der er reserveret p-pladser til gravide her i byen, så er du sikker på at kunne parkere tæt på indgangen til supermarkedet. Det kan så godt være at din barselsorlov kun er på 2 uger, men du behøver ikke gå langt med din store mave før du føder.

Professionel lusse kæmmer

Jeg kan forstå på de andre soccer moms at det her i byen er helt normalt at få sine børn på en klinik og blive behandlet for lus. En ting jeg aldrig har hørt om i Hvalsø og omegn, måske det ikke er nogen dårlig ide.

En af de andre mødre ringer efter dem når børnene kommer hjem fra sommer camp og så bliver de kæmmet. Børnene har åbenbart ofte lus med hjem efter at have boet tæt med andre børn i mange uger.

SLC LOGO NJandPA

Koncert

Tavs og jeg var til The National koncert på Forest Hill stadium. Det er det stadium hvor der også bliver spillet US open. Så vi sad og drak en fadøl med nogle venner på den tennis bane hvor Serena Williams bare et par uger for inden havde svedt. Det er et flot og ikke så stort et sted at være til koncert. Future Island, Catpower, Cigarettes after sex spillede også, så det var en helt lille festival. Gode koncerter.

Der har været en del danskere på efterårsferie i New York, og nogle af dem var vi så heldige at kende. Så min kollega Rikke kom til aftensmad med hendes mand og 2 drenge, hyggeligt at sludre og Mikkel og August nød at have nogle andre drenge at spille fodbold og Fortnite med i kælderen.

Fes og Marie og deres børn kom også forbi med deres 2 børn under deres rundrejse herovre på østkysten, det var som altid dejligt at høre nyt hjemmefra og se dem alle og høre om deres oplevelser i New York.

Jeg er af og til i biograf om dagen med en veninde, det koster 6 dollars hvilket jo er ret billigt, filmen “a star is born” så jeg forleden og den kan virkelig anbefales.

Image result for A Star Is Born

Brætspil

Efterår betyder mere indendørstid og tid til at spille brætspil, så vi har anskaffet et par nye spil som vi kan anbefale. Her er det Bonk som er et hurtigt og sjovt spil hvor man triller små metal kugler ned af en rampe for at forsvare sit mål imod en trækugle.

Og dette spil hedder Azul og er kåret til verdes bedste spil for et par år siden, det er rigtig godt og kan spilles af 2 -4 personer. 

 

Amalies fødselsdag.

16 år betyder jo her i New Jersey at man må begynde at køre bil. Når teoriprøven er bestået og Amalie har haft 6 køretimer med en kørelære må hun køre bilen, men kun i selskab af en person der har haft kørekort i minimum 3 år. Pris 350 dollars. Så om nogle uger kører hun rundt i min bil. Vildt nok! Som 17 årig skal du til køreprøve og hvis du består må du køre alene derefter.

På selv fødselsdagen dagen spillede hun fodbold kamp og vi var på favorit restauranten med skumfiduserne.

På min fødselsdag var vi på udflugt upstate New York til Storm King. Det er en stor skulpturpark der ligger i et stort skov/natur område og der er over 100 store skulpturer fordelt rundt i landskabet. Der kommer jeg helt sikkert tilbage til.

Tavs fødselsdag lå på en hverdag, så der var vafler, skønsang og gaver til morgenmad inden arbejde og skole.

Fodbold sæson er i gang igen. Vi har udstyrket i orden til enhver vejrsituation.

Halloween

Igen i år var der gjort meget ud af Halloween og August var ude og trick and treate med sin kammerat Dylan. Der var en masse børn og ringe på døren hos os og få slik, hyggeligt er det altid.

Her er hans slik udbytte.

 

Jeg fik pludselig gratis billetter til Justin Timberlake i Madison Square garden. Han er egentlig ikke en kunstner jeg har noget specielt tæt forhold til, men jeg siger ikke nej til gratis billetter, så min veninde Nana var glad for at blive inviteret med og det var overraskende godt!  Han fortid i boyband fornægter sig ikke, der var mange dansere og han dansede også selv med en hel del. Der var for det meste 15 musikere (en del blæsere) og korsangere på scenen; det lød godt. Jeg kendte mange flere af sangene end forventer og det er så imponerende at se hvor crazy et scene show der kan laves nu til dags (er jeg virkelig så gammel at jeg nu bruger det udtryk…).  Der var lejrbål på scenen, træer, græs og gennemsigtigt stof som storskærm, og en scene der bugtede sig igennem Madison Square garden som en catwalk, så ingen følte at de sad bagved scenen. Meget inkluderende type ham JT (eller bare J. som han hedder heromkring, jeg må sige at amerikanerne er glade for forkortelser)

Valg om 4 dage. Det er SÅ spændende. Det fylder i alle aviser, tv-reklamer, sociale medier og blade lige nu.

Amaies finale kamp

Amalies high school hold kvalificerede sig til finalen i vores County. De spillede en god kamp som gik i overtid og endte 1-1. Begge hold vandt da der ikke afgøres kampe på high school niveau ved straffesparks konkurrence. Årsagen er at der for nogle år siden var en dreng som brændte et afgørende straffe og efterfølgende begik selvmord. her efter blev straffesparks konkurrencer aflyst for at tage noget af presset fra de unge.

Back to school og hverdag

Så er skolen startet igen efter de 11 ugers sommerferie. Børnene går fortsat på henholdsvis McKinley Elementary School (August I 5. klasse), Edison Middel School (Mikkel I 8. klasse) og Westfield High School (Amalie I 10 klasse eller Sophomore. De alle 3 er  glade og tilfredse. August har fået ny klasselære som man altid gør I elementary school, og de tre 4. klasser er blevet blandet, så han går ca I klasse med 1/3 af den klasse han gik I sidste år.

De første 3 uger af skoleåret er der en del jødiske helligdage (yom kippur og rosh hashanah), efter signede fordi der her I New Jersey er en ret stor del jødiske beboere og der er gået politik i den da der er en del stemmer at hente på at holde lukket på de nævnte helligdage. Det er ikke hele landet eller alle steder I New Jersey der har fri på disse dage, det variere fra skoledistrikt til skoledistrikt.

Som vanligt har der været back to school night, hvor vi forældre er i skole et par timer en aften og følger børnenes skoleskema, Vi har ca. 7 minutter pr lektion i klassen med klassens forældre og læreren. Det er altid spændende at møde lærerne og høre om deres visioner og undervisning, så kan man nemmere tale med børnene om hvordan de forskellig fag er og hvordan lærerne underviser.

Yoga skole

Jeg er også begyndt I skole. Jeg vil over de næste 4 måneder uddanne mig til yoga instruktør. Det er en 200 timers uddannelse (2 dage om ugen I dagtimerne), da den er international certificeret vil jeg kunne bruge den I Danmark. Det er super spændende og egentligt ret dejligt at få noget fagligt input efter 1 ½ år uden patienter (jeg har dog læst en del fag materiale og været på små kurser).

Her er mine yoga klasse kammerater (og lidt gæster på billedet også).

Der studeres flittigt.

Meget af undervisningen er praktisk. Så der er ofte yoga prøvekaniner (i form af veninder, Tavs og børnene) på besøg hjemme på Clarence street som jeg øver min instruktør rolle på, det er mest det med at få sagt alle de nye ord på engelsk og med at finde de rette udtryk for beskrivelse af de forskellige stillinger mm. Det er sjovt som der stadig er nuancer i sproget som jeg ikke helt ved nok om.

Der har også været et par besøg her I september.

Kirstine (som jeg har 43 års venskabs jubilæum med i år. Hvor er vi heldige)  var til modeuge i N.Y og som vi plejer mødtes vi og var i Koreansk spa og ude at spise god mad. Her er vi på rooftop bar i SOHO.

Tavs´s far, Jais, havde vi glæde af I en uges tid, det var dejligt at se ham igen. Vi fik set en masse fodbold, da børnenes sæson er startet igen, og de er vilde med det.

Vi havde nogle meget varme dage med 3 cifrede tal på termometret. 100 grader fahrenheit svaret til 37,3 grader celcius. Vi var oppe på de 42 et par dage. Det var lunt og så sætter man pris på sin aircondition og ture til stranden.

Min dejlige højskole veninde, Louise, har jeg haft på besøg en uge. Det var pragtfuld at få snakket igennem, dyrket yoga, spist god mad (på Nix), været på stranden, på rooftop bar og bl.a set New York fra oven i One World Trade Center (som med sine over 500 m er Nord Amerikas høejste). Jeg nyder sådan at have tid til de gæster der kommer forbi, og det er som altid sjovt at opleve tingene lidt på ny igennem gæsternes øjne, jeg kan mærke at mange ting som undrede mig I begyndelsen er blevet hverdag og ikke noget som jeg bemærker længere.

Louise og jeg ser normalt hinanden ca 2 gange om året I København hvor vi spiser en god middag. Så det at have en hel uge sammen er jo virkelig luksus og det nød vi, det bliver måske først når vi bliver gamle at vi igen har så lang tid sammen. Det at flytte kan føre mange gode ting med sig.

Lidt New York billeder fra Louise´s og min tur.

Frokost med Rikke (kollega) på Cosme, en rigtig god mexicansk restaurant nær Union Square I N.Y. Godt at høre lidt nyt fra jobbet, selvom der desværre er varslet store besparelser igen.

Min onkel Erik og Bodil kom forbi til middag. Snakken gik lystigt og Tavs og ham fik losset dæk på de forskellige køretøjer.

Drake koncert

Børnene har fået lov at vælge en kunstner de gerne ville til koncert med. Deres fælles valg blev en af de største navne inden for hip hop, Drake. Vi så ham I Madison Square garden som er et fantastisk spillested midt på Manhattan.

Koncerten var fantastisk er de enige om, der var total udsolgt og publikum var meget tændte. Selv scene showet var imponerende med et gulv lavet af skærme med billeder der passede til sangene.

Der kom en flyvende Ferrari igennem salen, en meget naturtro ballon.

Valg om lidt

Midtvejsvalget sætter sine spor I forhaverne og ikke mindst i pressen og reklamer og folk der stemmer dørklokker, samt de fleste skuespillere og sangere der også husker dig på at stemme og på hvem.

Det bliver meget spændende at følge, og se hvem befolkningen sætter kryds ved. Det er valg til kongressen, så nu må vi se om republikanerne fortsætter med at have flertal I repræsentanternes hus og senatet.

Trump fylder fortsat meget I medierne, det gælder nok I det meste af verden, og det bliver mere og mere vanvittigt at følge hans udtalelser samt at høre fra de forskellige tidligere medarbejdere der udgiver bøger osv. Det er stadig et stort tabu imellem mange amerikanere at tale politik da forskellen imellem partierne er så stor lige nu. Mange er flove over præsidenten, især kvinderne, da der kommer flere og flere sager hvor mænd med magt misbruger denne og det har tilsyneladende stået på I generationer, ikke kun på politisk plan, men generelt har der været, og er der fortsat mange sager om sexchikane og voldtægt. Kvinderne kæmper lige nu en kamp imod den kultur. Jeg læste forleden dag en undersøgelser som viser at ca. 20 % (!!!) af de kvindelige studerende på college har været udsat for voldtægt. Det er jo et helt urimeligt højt tal, så der er da virkelig noget at kæmpe for og en kultur der skal ændres.

Halloween på vej

I slutningen af måneden er der halloween og det begynder at kunne ses I gadebilledet. Det vælter igen frem med skeletter og græskar i forhaverne. Her er halloween latte art I græskar stil.

Lake Erie, Falling Water house og Niagara falls og sommerferie i usa

Falling water house

Vi var på en uges roadtrip her på østkysten en uges tid efter vi kom retur fra vores dejlige ferie i Danmark. Vi kørte 5 timer stik vest ind i Pennsylvania for at opleve Fallingwater house. Her fik vi en guidet tur idet smukke hus som er tegnet af den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright, det er også ham der har tegnet Guggenheim museet i New York.

Huset var helt fantastisk, lå utrolig smukt midt i en stor skov og huset er bygget med en åben plantegning (helt utænkeligt i 1939). Mange terrasser som alle havde udsigt til vandfaldet og glaspartier så man i huset fik fornemmelsen af at skoven var i et med huset. Gulv og nogle vægge var bygget med sten fra grunden. Frank L. W var meget forud for sin tid da han byggede det lige før anden verdenskrig. Skoven omkring huset var smuk og vi så både kolibrier og store sommerfugle.

Lake Erie

Vi fortsatte til Erie (ved Lake Erie) og boede på et skønt hotel som lå dejligt ud til søen i en lille bugt.

Det blev spillet minigolf på daglig basis, gået ture på havnen og badet ved stranden. Søen er så stor (verdens 11 største) at det ligner et hav, vi kan med kikkert ikke se den anden side, det hænger nok sammen med at den er 100 km. bred.  Det er skønt at bade i det ferske vand.

Vi ved nu at man selvfølgelig kun bader ved de livredder bevogtede dele af stranden, hvor man så heller ikke må kaste med bold eller have g-streng på. Vi blev stoppet af en livredder på en ATV der kører langs kysten og tjekker at ingen bader ubevogtet. USA altså, slap liiige lidt af en gang imellem.
En af aftenerne var der biker træf på den lokale bar på havnen, og vi hang ud og studerede stereotype amerikanske bikere med bandana, skæg, stor mave og lædervest imens et live band spillede rock til forsamlingen. Tavs blev naturligvis meget inspireret til sit liv som biker.

Niagara falls

Sidste stop var nord Amerikas største vandfald. Vi boede på den canadiske side da det er der man finder den smukkeste udsigt til begge dele af vandfaldet.

Der er en meget Las Vegas agtig by bygget på kanten af floden overfor vandfaldet. En del hoteller, casinoer, spillehaller, vandland, restaurant kæder mm. Så det er ret forlystelseslands agtigt og ikke så meget rolig natur oplevelse, men hey, “it´s America” (eller Canada), så det er åbenbart måden at gøre det på. Om aftenen er vandfaldene lyst op af farvestrålende projektører og kl. 22 er der fyrværkeri. Vi havde indgang til vandlandet og gav den gas et par gange i de 3 dage vi var i Niagara falls. Ungerne elskede det og fik en af eftermiddagene nogle penge til at boltre sig med imens Tavs og jeg kørte ud i vinmarkerne der omkranser byen, der var rigtig smukt og vi fik smagt god vin og nydt roen. Området er ret kendt for sin gode Eiswein som er vin der høstet så sent på sæsonen at druerne er meget modne og de høstes på dagen hvor den første frost sætter ind. Det er en meget sød og fyldig dessertvin.

Vi var med båden “queen of the mist” helt inde i det brusende vand i det hesteskoformet vandfald som ligger på Canada siden. Det var imponerende, vildt og brølet fra vandmasserne var øredøvende. Der er næsten ufatteligt at tænke på hvor store vandmængder der er løbet igennem i tidernes løb, 168.000.000 liter i minuttet, det løber op over tid….

Der produceres en masse strøm via vandkræft fra vandfaldet. Før det blev bygget flyttede vandfaldet sig over tid (12.500 år) mange kilometer p.ga erosion, da kræfterne fra vandet fik klipperne som det dropper fra brækkede af. Vi fik fortalt at vandfaldet over tid, har flyttet sig 11 km længere op af floden.

Der var mange vilde historier om forskellige vovehalse der har vandret over Niagara falls på line og en kvinde tog den som den første ned af faldet I en tønde da hun var blevet lovet en pose penge hvis hun turde, hun klarede den men blev snydt og fik aldrig pengene.

Vores hotel Sheraton på kanten af vandfaldet.

Ølsmagning fra det lokale bryghus.

 

God tid i ferien

Sommerferien er jo 11 uger lang her I USA. Mange af de amerikanske børn og unge er afsted på summer camps med forskellige temaer (sport, musik, science osv), nogle er afsted I en enkelt uge, andre I hele sommerferien, forældrene har jo ofte højest 1-2 ugers ferie (3 uger om året er det mest normale).

Vores børn er ikke på camp, så vi laver vores egne små aktiviteter.

Her er der gang I fremstilling af hjemmelavet pasta.

 

Pigetur til New York.

Mani- og pedicure hos en af de mange lokale neglebarer.

Besøg på MOMA, her er det en kunstner fra Congo der bygger byer ud af pap og genbrugsmateriale.

Træning i “mit” træningscenter hvor der er klatrevæg, basket baner og udendørs pool, så der hængte vi ud en del af sommeren drengene og jeg.

Drengene og jeg var hos min veninde Tine som bor i nærheden og besøge hende og hendes mega søde hund Lucas. Den legede børnene både gemme og trænede med.

Tur til Asbury Park, de har de bedste crépes, bølger (gode at boggie boarde på) og en udemærket minigolf bane.

Ikea er også altid  en god udflugt, der er kødboller til frokost og gode skandinaviske madvarer på hylderne. Det er svært ikke at købe en masse. Trofæet var flødeboller på frost, de skuffede dog desværre lidt ved at være seje i det.

Car show på torvet foran Westfield station, der var virkelig mange flotte biler. Og samtidig en masse specielle mennesker at betragte.

Mine friske og søde forældre kom på besøg og var hos os I nogle uger. Det gav Tavs og mig mulighed for at smutte på en weekendtur til N.Y.

Vi boede på The Williamsburg hotel og hyggede os gevaldigt, dejligt at have babysittere boende. Vejret var fantastisk så vi fik brugt poolen på taget af hotellet og baren naturligvis også. Der er sådan en fin udsigt til Manhattan skyline fra hotellet. Vi nød sådan at have lidt kærestetid.

Street art

Jeg er altid på jagt efter nyt street art når jeg bevæger mig rundt i byen, her er lidt af dem jeg har samlet.

Vandretur I Appalachican mountains.

Under mine forældres besøg havde vi lejet en hytte i bjergene. Mine forældre, Mikkel, August og jeg boede der I 2 dage, Tavs og Amalie måtte passe arbejde og fodbold.

Vi vandrede på den mere end 3000 km lange vandresti igennem bjergene. Vi nøjedes dog med 16 km. Vejret var lunt og vi fik flere tiltrængte dukkerter i søen vi boede ved samt floden der løb langs noget af stien.

Der er bjørne og klapreslanger I området, så denne lille huskeseddel havde vi med hvis vi skulle møde en bjørn. Men vi var nok for hurtige til at de kunne følge med, for vi så ikke nogen.

Det var dejligt at have mine forældre på besøg, det er nu 4. gang de kommer forbi, så de kender vores hverdag og er hjemmevante.

Sidste aften spiste vi på vores favorit restaurant hvor man kan grille skumfiduser og lave S´mores som er den amerikanske version af ristede skumfiduser, med graham kiks og chokolade der ligges sammen til en sandwich med den smeltede skumfidus. Det er lækkert.